11 mindre kendte call to action hacks, du kan bruge på dit website

Få 11 konkrete hacks til dine call to actions, så du kan øge din konvertering.

Growth Marketing
 — 
24
 Min read
 — 
March 2, 2021

👋 Hey, jeg er Thomas og velkommen til mit newsletter Moxii 🤩 Cirka 1-2 gange om måneden tackler jeg spørgsmål om growth, marketing, startups, etc. og prøver generelt bare at være hjælpsom. Send mig dine spørgsmål og som tak giver jeg actionable, real-talk advice 🤜🤛

✨ Tilmeld newsletter ✨

>> Bonus materiale: Download gratis call to action hacks som PDF <<

Det kan være SÅ frustrerende, ikke?

Du kigger på dine heat maps og ved at folk ser dine call to actions… men de klikker ikke på dem.

Du har gjort alt hvad du kan for at optimere dine call to actions og fikset de 9 klassiske call to action fejl:

  • Du overvælder ikke længere dine brugere med for mange muligheder
  • Du lader ikke længere dine besøgende arbejde alt for hårdt
  • Dine CTAs er ikke længere svære at finde
  • Dine CTAs er nu optimerede til mobil
  • Du bruger ikke længere de forkerte ord / ikke nok ord
  • Du beder ikke længere om penge før du har skabt værdi
  • Du undlader ikke længere benefits
  • Du bruger nu en handlings farve
  • Din opfølgning mangler ikke længere

Du har gjort konverteringen så nem som muligt, men der mangler stadig noget…

Og alt imens den eneste måde at være helt sikker på, er ved at køre en række forskellige A/B tests, vil jeg næsten vædde med, at årsagen til dine besøgende ser dine CTAs, men ikke klikker, har noget at gøre med din copywriting.

Mere specifikt: er du sikker på, måden du har skrevet dine call to actions (CTA) og teksten omkring det, er optimeret til at konvertere?

DERFOR ER COPYWRITING HACKS SÅ ESSENTIELLE FOR DIN CTA KONVERTERINGSRATE

Du har garanteret hørt det her råd før, der typisk er henvendt til dem, der gør alt online: Dine overskrifter er vigtige. Dine overskrifter skal være fantastiske. Hvis dine overskrifter ikke er interessante, vil ingen læse det, du skriver.

Du har hørt det før, ikke?

Det er fordi måden du konstruerer din overskrift (din overskrifts copywriting) betyder noget ift. hvorvidt folk får lyst til at klikke eller ej.

Og det samme gælder for måden, du skriver dine call to actions.

Hvis de ikke er interessante og spændende nok til at få dine besøgende til at tænke “Oh yeah… det vil jeg have NU!”, bliver din konverteringsrate aldrig det, du gerne vil have den til at være.

Men med en håndfuld copywriting hacks i ærmet til dine CTAs, kan du gøre en betydelig forskel.

Hvad er så disse hacks? Og hvordan implementerer du dem?

Tja… Lad os dykke ned i det.

  1. Elendige generiske ord
  2. Vis forskellige CTAs til forskellige kundesegmenter
  3. Tilføj visuelle ledetråde
  4. Verber: Besværlige handlinger vs. passiv modtagelse
  5. Øg din CTR med færre valgmuligheder
  6. Brug omvendt psykologi
  7. Tilføj tids-sensitive ord
  8. Det næste step er indlysende og nemt at tage
  9. Fjern bekymringer
  10. Gør det gratis
  11. Tilføj den væsentligste value proposition i din CTA tekst

1. ELENDIGE GENERISKE ORD

“Submit”

Selvom ordet typisk er standarden i en del CTAs hos mange software udbydere, er det et ord, du bør udelade fuldstændigt fra din online virksomheds ordforråd.

Tænk over det: Kan du fx. definere “Submit”?

Jeg kan heller ikke og det kan dine besøgende heller ikke.

Selvfølgelig “submitter” de deres mail adresse eller telefonnummer til dig i bytte for en lead magnet, gratis prøveperiode, demo kald, etc.

Men ingen er interesseret i selve handlingen “submitting”. De er interesserede i det de får til gengæld.

Det er det samme med ord som “Tilmeld”, “Sign up”, “Køb” eller hvilket som helst andet generisk ord du kan komme i tanke om, som du ser igen og igen i online CTAs.

Drop de generiske ord der nærmest ikke har nogen betydning og brug i stedet tekst, der er mere specifik.

For når du er mere specifik ift. hvad brugeren kommer til at opleve, når de klikker, er du per default mere resultatorienteret.

I eksemplet nedenfor, beder TooGoodToGo dig ikke om at “Submitte” eller “Tilmelde” din information, selvom det faktisk er det, du gør. I stedet for ved du som websitets besøgende, at det første er efter du har udfyldt informationen og klikket på deres CTA, at du kan blive partner.

toogoodtogo-cta-eksempel

TooGoodToGo nailer den altså med den CTA tekst.

De kunne selvfølgelig også have skrevet “Tilmeld dig nu” og det ville have været validt nok. Men “Bliv partner nu” er så meget mere relevant ift. den bagvedliggende årsag til, at den besøgende har valgt at kigge forbi siden i første omgang… hvilket booster deres lyst til at klikke på CTA’en og udfylde informationen.

2. VIS FORSKELLIGE CTAS TIL FORSKELLIGE KUNDESEGMENTER

Medmindre dit produkt er virkelig basalt, opfylder det formentlig nogle forskellige behov for din målgruppe.

For eksempel… Lad os sige du sælger software, der hjælper iværksættere med deres produktivitet. Et segment er interesseret fordi de desperat ønsker at vækste deres omsætning.

Et andet segment har det fint med deres omsætning, men ønsker at komme hjem før kl. 20.00, så de endelig kan begynde at få lidt work-life balance, som de håbede at få, da de startede det hele.

time-to-relax

Den software du sælger samt funktionaliteterne er det samme for begge segmenter, men det der ræsonnerer med dem omkring din softwares muligheder, er det, der betyder mest ift. om de klikker på din CTA eller ej.

Så hvis du får trafik fra eksempelvis to forskellige typer annoncer, målrettet to forskellige kundesegmenter, så vær sikker på du enten har to forskellige landingssider eller at din side bliver tagget til at vise den call to action, der er passende for segmentet den besøgende passer til.

For eksempel segmenterer Thread Less deres besøgende baseret på deres geografiske lokation for at vise en tilpasset besked og bekræfte, om de har forsendelse til det pågældende land.

thread-less-cta-eksempel

Forestil dig fx du har et lokalt website, der booker taxaer online. Her ser du en konverteringsrate på 2%. Men hvis du segmenterer website trafikken efter den by, vedkommende befinder sig i, opdager du en konverteringsrate på 12% - hvilket er ret godt!

3. TILFØJ VISUELLE LEDETRÅDE

I en publikation af US National Library of Medicine, skriver David A. Leopold og Gillian Rhodes: “For humans, faces are among the most important visual stimuli, a fact that becomes apparent in social settings – as a species we are constantly, almost obsessively, monitoring each other's faces, paying close attention to subtle details that can give some insight into the emotional state, level of engagement, or object of attention of our associates.”

Det har ikke direkte noget med selve ordene du bruger i din copywriting at gøre, men eftersom copywriting involverer så meget mere end simple ord - og specielt eftersom vi fokuserer på konvertering - får det her hack en plads tæt på toppen.

Vi har grundlæggende tre forskellige typer ledetråde, der ikke er tekst:

  • Øjne
  • Kropssprog
  • Pile

ØJNE. Det her hack udnytter det faktum, at vi som mennesker velvilligt og nærmest ivrigt søger efter ansigter af andre mennesker på billeder.

Og når vi finder de ansigter, vi leder efter og de kigger i en bestemt retning, har vi det med at følge hvor deres øjne kigger hen for at se hvad de mon kigger på.

Det kan være en god måde at føre dine besøgendes øjne hen til de CTAs, du gerne vil have de skal klikke på.

Her er et eksempel fra Tonssers Facebook side:

tonsser-visuel-ledetråd-eksempel

Kan du se, hvordan fodboldspillerens øjne på coverbilledet kigger direkte mod knappen “Brug app”? Pragteksemplar på brugen af visuelle ledetråde.

Selvom det ikke bliver brugt direkte til en CTA, kan disse visuelle ledetråde (med fx retningen af øjne, pile, etc.) guide dine besøgende i den retning, du ønsker de skal.

KROPSSPROG. Noget andet der også kan påvirke din konverteringsrate, er kropssproget på den person, du bruger på dit billede (glæde, sur, etc.)... ved fx at illustrere den glæde, du ønsker læseren skal føle om dit tilbud.

Da ConversionVooDoo testede forskellige poseringer og udtryk med den samme kvinde tæt på deres CTA, fandt de ud af, at hendes mest glædesfulde udtryk øgede deres konvertering med 6,83% - højere end alle de andre, sammenlignet med deres kontrolbillede:

conversionvoodoo-visuel-ledetråd-eksempel

PILE. Sidst men ikke mindst, er pile også en effektiv måde til decideret at ‘pege’ dine besøgende i den retning, du ønsker de skal og samtidig bruge ord ift. hvad du ønsker de skal.

Nedenfor er et eksempel fra mit forsøg med Athlete’s Box og hvordan man kunne gå fra 0 til +2.500 website besøgende på 30 dage (og 204 betalende kunder):

athletes-box-eksempel

Selvom CTA’en ikke ligefrem er super optimeret (faktisk langt fra!), så øgede pilen alene konverteringsraten med 47%.

Hvis du vil se et pragteksemplar på at bruge pile inkl. tekst, så tjek lige Pulp Fingers ud:

pulp-fingers-eksempel

Her kan du se hvordan Pulp Fingers decideret peger på deres CTA, som de ønsker du skal klikke på. Det fanger opmærksomheden og det virker!

Mange marketers holder lidt igen med denne form, fordi de føler det ikke er diskret nok - men det er vigtigt at huske, at du ikke er en spam marketer og pilene virker præcis fordi de ikke er diskrete.

4. VERBER: BESVÆRLIGE HANDLINGER VS. PASSIV MODTAGELSE

Nå… Lad os komme tilbage til wordingen der faktisk er i selve knappen…

Verber som “tilmeld”, “start” eller “kom i gang” betegner alle, at personen der klikker på knappen skal gøre et stykket arbejde for at få de resultater, du lover.

Men desværre…

… er mennesker af natur dovne.

Så selvom du ikke ændrer noget som helst på din tilmeldings- eller onboarding process, kan du prøve at ændre wordingen i din CTA til at fokusere på en mere passiv modtagelse. Det er et hack du kan bruge til at hive lidt ekstra konvertering ud af dine eksisterende besøg.

Her er et lidt ældre eksempel med Trulia, men det er bare et pragteksemplar på en passiv CTA. Den snakker ikke om, at du rent faktisk skal indtaste nogle personlige oplysninger for at få det… de fokuserer udelukkende på den passive benefit.

trulia-eksempel

Denne CTA fra Peakon, er heller ikke særlig aktiv. Men selvom ordet “gratis” er et godt ord, virker ordet “start” implicit som om der er arbejde involveret.

peakon-eksempel

Så selvom “gratis” kan være et yderst tiltalende ord i CTAs, garanterer det ikke konvertering… specielt ikke hvis dine konkurrenter tilbyder præcis det samme. Plus at ord som “start” implicit antyder, at der kan være mere arbejde involveret end benefits.

5. ØG DIN CTR MED FÆRRE VALGMULIGHEDER

Har du en splash page?

En splash page er en side, der kommer før alle andre, når en besøgende lander på dit website. Formålet med en splash page kan variere meget: Du kan promovere et nyt tilbud, få nye besøgende til at signe op, før de kan komme videre, vise en disclaimer eller advarsel, etc.

For eksempel bruger Forbes en splash page til at vise et citat, før du lander på deres side:

forbes-eksempel

En typisk splash page indeholder minimal copy, et baggrundsbillede og vigtigst af alt et link der tager den besøgende videre til din side. I eksemplet med Forbes tager “Continue to site” dig direkte videre til deres website.

Når du lander på de fleste alkohol producenters hjemmeside, er det første du møder som regel en splash page, hvor du bliver bedt om at indtaste din alder - som fx Carlsberg gør her:

carlsberg-eksempel

Men du kan også bruge en splash page som fx Conversion Gods, hvor de har en giveaway:

conversiongods-eksempel

Men… hvorfor snakker jeg om alle de her slags splash pages?

Fordi hvis du bruger dem rigtigt, vil du kunne øge din konvertering markant, idet de reducerer antal muligheder, du præsenterer for dine besøgende. Det er en af de nemmeste måder både at øge den type konvertering du ønsker og samtidig få dine besøgende til at føle sig mere sikre på, at de foretog det rigtige valg.

Det er én årsag… Plus:

Hvis du får to valgmuligheder… vil du næsten med garanti altid vælge den med mindst friktion.

Så hvis fx jeg vil forbedre min tilstedeværelse på de sociale medier og du tilbyder mig følgende to muligheder:

  1. En ebog med tips til de sociale medier, eller
  2. En gratis prøveperiode på din software

Hvis jeg ikke kender dig i forvejen, vil jeg helt sikkert gå med ebogen i stedet for.

Det betyder selvfølgelig, at du får mig på din mailliste, ja… Men det bringer mig samtidig også et skridt længere væk fra at blive den kunde, jeg kunne være blevet, hvis du ikke havde givet mig muligheden med ebogen og i stedet for udelukkende havde bedt mig prøve at se, hvor god din software er i to måneder gratis.

Selv hvis dit overordnede mål er, at have flere muligheder, kan det give bedre resultater at reducere antallet.

Et godt eksempel er Unbounce. Unbounce holder et ugentligt “Master Unbounce in 30 minutes” demo. Deres Director of Customer Success, Ryan Engley, var dog ikke helt tilfreds og testede derfor antallet af mulige registreringer på landingssiden:

unbounce-eksempel

Ved alene at reducere antallet af registreringsmuligheder fra fire til tre, øgede landingssiden konverteringen med 16,93%!

Det ser altså ud til, at for mange valgmuligheder skader din konverteringsrate.

6. BRUG OMVENDT PSYKOLOGI

Omvendt psykologi er det, forældre bruger over for deres børn til, at få dem til at gøre præcis det de ønsker.

Som fx da dine forældre ville have lidt ro indenfor, da du larmede helt vildt… så kunne de måske finde på at sige, at du skulle blive indenfor, da de vidste, at det ville få dig til at ville udenfor og lege.

Neil Patel nævner på QuickSprout et eksempel, hvor de med CTA teksten “don’t click here if you’re lazy” performede 39% bedre end “klik her”.

Ramit Sethi fra I Will Teach You To Be Rich bruger noget lignende, hvor han fortæller folk, at de IKKE skal klikke her:

ramit-sethi-eksempel

Først og fremmest er det ikke noget folk er vant til at se eller forventer at se - hvilket er en af årsagerne til det kan være så effektivt.

Det bryder det mønster, din hjerne er vant til at se - specielt i salgsmateriale - og det brud skaber mere opmærksomhed, hvilket kan få dine besøgende til at forholde sig mere til det du tilbyder dem.

“Expectations reduce the amount of processing your conscious mind has to do everyday,” siger M. Farouk Radwan, MSc. “The pattern interrupt technique is all about interrupting a very popular pattern so that you confuse the conscious mind of your target. Once this happens, you will have about five seconds to program that person.”

Derudover stimulerer det også din nysgerrighed.

For hvad gør du i det øjeblik, du hører nogen sige “ikke kig”?

Du kigger…

Virksomheden Patagonia har brugt det her ret effektivt.

De kørte en kampagne, der meget nøje fortalte dig ikke at købe deres produkter - eller nogen andres ting, for den sags skyld.

patagonia-eksempel

Og ved at aligne dem selv med deres kunders værdier omkring “ikke-forbrugerisme” og omvendt psykologi, boostede de faktisk deres salg med 40%.

7. Tilføj tids-sensitive ord

Tids-sensitive ord i og omkring dine CTAs er en god måde at tilføje urgency.

Men vil du høre en hemmelighed?

Du kan gøre det, selvom dit tilbud ikke er tids-sensitivt.

Ord som “nu” og “i dag” tilføjet slutningen af din CTA tilføjer en form for urgency og opfordrer til et klik, fordi de frembringer en mere urgent tilstand i hjernen (uanset om det er nødvendigt eller ej), der suspenderer den bevidste tanke og tilskynder en hurtig handling.

Og det er noget mange smarte marketers allerede har tappet ind i.

Marcus Taylor har skrevet en artikel om sin erfaring med at bruge denne taktik i sin CTA copy, hvilket øgede hans salg med 332%.

Her er et af hans eksempler:

marcus-taylor-eksempel

Så længe du ikke bruger for mange af disse urgency og scarcity tricks, så dine besøgende begynder at opfatte det som bluf, kan det være en god måde at booste dit salg.

8. DET NÆSTE STEP ER INDLYSENDE OG NEMT AT TAGE

B2B salg - eller mange B2C salg for den sags skyld - er aldrig så simpelt som at sige: “Her er min ting. Den koster 1.000 kr. om måneden. Vil du købe?”. Hvortil dit lead svarer “Ja selvfølgelig!” og giver dig pengene med det samme.

Men det ville være fedt, ikke?

Salgsprocessen er lidt mere nuanceret end det og tager derfor lidt længere tid.

I stedet for lyder samtalen måske mere a la det her:

Dig: “Her er min ting. Den koster 1.000 kr. om måneden. Vil du købe?”

Lead: “Hvad kan din ting?”

Dig: “Det er en virtual assistant til personale service, der tager hånd om al din bogføring, kalender planlægning, tracking af tid, etc.”

Lead: “Det er cool, men hvordan hjælper den mig?”

Dig: “Du fortalte mig, at du pt. gør alle disse ting selv og at de tager dig omkring 10 timer hver uge. Så med vores dashboard, kan de fleste af vores kunder som dig, håndtere det hele og nøjes med at bruge 20-30 minutter på det i stedet for. Den vil hjælpe dig med at få din tid tilbage og dermed kunne fokusere på mere vigtige ting.”

Lead: “Cool. Kan jeg se, hvordan det virker?”

Dig: “Selvfølgelig…”

Kan du se det?

Det næste step efter du fortæller dem om, hvad du sælger, er ikke at lave selve salget. Det er at vise dem.

Så hvis hele din landingsside fortæller om alle de benefits din ting giver… er det næste logiske step (hvis det er muligt) for dem, selv at se præcis hvordan det du leverer, kan hjælpe dem.

I stedet for at skippe et step, så drop din CTA med “KØB NU” og lav det i stedet til en CTA, der tilbyder en gratis prøve, demonstration eller at se rigtige tal fra rigtige mennesker, der ikke er vist andre steder. Hvad end der virker for dit produkt og dit audience.

Gør din CTA, særligt selve knappen, til det næste indlysende step, der skal tages.

Som Grigory Kogan siger: “make the next step ridiculously obvious to your visitors”.

Det er muligvis indlysende for dig, at dine besøgende skal oprette en konto for at prøve dit produkt / service, men det er ikke nødvendigvis indlysende for dem.

Så i stedet for at skrive “Tilmeld dig for en gratis prøveperiode”, så skriv noget a la “Prøv det nu” - også selvom de skal igennem præcis samme steps, så er sproget mere umiddelbar og indlysende ift. hvad de leder efter.

Prøv fx at se, hvordan Mailchimp engang gjorde det:

mailchimp-eksempel

De starter her faktisk ud med et ret godt hook, men deres CTA tekst skipper et step i hovedet på den besøgende.

Selvom de jo egentlig nok skal registrere sig for undervisningen, er det næste step læseren tænker “Alright, så jeg skal til at lære noget”. Derfor ville en CTA tekst som “Start learning” formentlig give en bedre konvertering.

Derimod rammer Templafy den egentlig meget godt, da det næste naturlige step er at få det prøvet af:

templafy-eksempel

9. FJERN BEKYMRINGER

Der er en vis sandsynlighed for, at du er commitment-fobisk.

Vi lever i et samfund med flere og flere bekymringer omkring commitment. Måske følelsesmæssige bekymringer om et forhold, men også bekymringer ift. et commitment på at bruge tid og penge på noget som helst.

Tid og penge er noget, der er super værdifuldt og personligt for os, så hver gang en outsider vil forgribe sig på en af dem, er vi på barrikaderne med det samme.

For at nedbryde de her barrikader, kan du bruge ord til at fortælle dine leads hvor lidt tid og penge de skal bruge (ingen eller kun meget lidt) med wordingen i og omkring din CTA.

For eksempel hvis din knap siger “Start min gratis prøveperiode nu”, kunne du nedenunder skrive “Tilmeldingen tager kun 60 sek.”.

Nedenfor kan du se, hvordan Zenefits eliminerer bekymringerne om at skulle i gang med “Free 14-day demo”, “No credit card needed” samt “No setup”:

zenefits-eksempel

Det er et nemt lille hack, der kan give dine leads med bekymringer om at skulle i gang, det sidste lille skub nødvendigt i retningen af betalende kunder.

Og hvad er en af de største bekymringer, når man skal prøve et abonnement gratis i en måned? For mit vedkommende er det i hvert fald, at jeg glemmer at afmelde abonnementet i tide, hvis jeg ikke ønsker det alligevel. Se lige hvor smukt Netflix afværger den bekymring med “Du får en påmindelse via e-mail tre dage før prøveperiodens udløb”:

netflix-eksempel

I’m in!

10. GØR DET GRATIS

G R A T I S er nogle af de mest effektive bogstaver til at få opmærksomhed i det ganske danske sprog.

Da Soocial (nu Viadeo) ganske simpelt skrev “It’s free!” ved siden af deres CTA knap, fik de en 28% forbedret konverteringsrate.

soocial-eksempel

Faktisk elsker vi “gratis” så meget, at vi hellere vil have “Køb en, få en gratis” end “Få 50%!” tilbud - selvom vi kun bruger halvt så mange penge på den sidste.

netflix-eksempel

Hele Netflix gratis i 30 dage? Ja tak Netflix.

Jeg har skrevet om det før, men Dan Arielys interessante studie om hvor powerful “gratis” er, fortjener lige lidt ekstra fokus.

I et eksperiment solgte han Lindt Truffles for $0,26 og Hershey’s Kiss for $0,01. Når forbrugerne blev bedt om at vælge, hvilken de ville købe, blev begge muligheder ligeligt valgt af 40% af de adspurgte.

Men da han sænkede prisen med $0,01 på hver chokolade, blev Hershey’s Kiss pludselig gratis og derefter valgte 90% det i stedet for Lindt Truffles til $0,25 - selvom prisfaldet for begge var præcis det samme.

“Gratis” er powerful! Og der er to grundlæggende årsager hertil.

Den første er risikoaversion. Hvis du får noget gratis, har du ikke selv gjort noget for at udstille dig selv, din tid eller ressourcer for at få det. Gratis er sikkert og vi kan lide sikkert.

For det andet… selvom det falder ind under samme kategori som risikoaversion, repræsenterer “gratis” lavthængende frugter, der er nemmere at få adgang til end alt andet. Roger Dooley mener årsagen til succes med dette ligger i vores natur i form af vores jæger-samler hjerne, der konstant er på udkig efter ressourcer vi kunne få brug for. Og hvis en ressource er nem (og gratis) at få adgang til, er der ingen grund til ikke at samle den op.

11. TILFØJ DEN VÆSENTLIGSTE VALUE PROPOSITION I DIN CTA TEKST

Hvis du har et stærkt hook med et fedt løfte, så forbind det med din CTA. Det fortsætter nemlig de stærke indledende følelser, som du bør sørge for kan føles hele vejen igennem.

Plus at når du gør det, forbliver du relevant for de mennesker, du prøver at konvertere. Og i en verden proppet med online annoncer, der alle skriger på din opmærksomhed, er relevansen for din besked (og fortsætte relevansen) super super vigtigt.

Jeg mener… forestil dig, at du blev lovet du kunne tjene 25.000 kr. ekstra i din forretning hver måned i din nye virksomhed og alt du så i en CTA var “Tilmeld nu”.

Yeah… Nej tak!

Men hvad nu hvis der stod “Begynd at lave min 25.000 kr. plan i dag”?

Om end ikke perfekt, så i hvert fald laaaaaaangt bedre.

I online spillet League of Legends, der bliver spillet af over 27 mio., snakker de i deres hook om at man kan joine deres league og blive en legende. Deres CTA tekst fortsætter løftet med “Play for free” for at sørge for de besøgende fortsætter konverteringen.

league-of-legends-eksempel

Et andet virkelig godt eksempel jeg på et tidspunkt faldt over, er fra UberVU (købt af Hootstuite), der teaser dig med et spørgsmål og lover et øjeblikkeligt svar i deres CTA. Det holder virkelig nysgerrigheden i gang og booster konverteringen.

ubervu-eksempel

At spille på følelser i dine CTAs, er en af de bedste måder at få dine besøgende til at blive begejstrede over det du tilbyder.

“You want to be able to elicit a strong response from your audience as a result of their enthusiasm,” sagde Billy McCaffrey på WordStream. “If your CTA is enthusiastic, then your audience will be enthusiastic too.”

BEGYND AT TESTE DISSE CTA HACKS PÅ DINE LANDINGSSIDER

Forhåbentligt har mindst én af disse CTA hacks fået fantasien i gang med idéer til hvordan du kan tweake dine call to actions til at blive mere effektive hos din målgruppe.

Og hvis det er tilfældet, har du tre ting, du skal gøre:

  1. Brainstorm en masse forskellig copy til CTAs. Det behøver ikke være svært - bare skriv alle dine idéer til CTA tekster ned et sted.
  2. Prioritér dem baseret på hvor godt du tror du vil konvertere, eller bare efter hvilke du vil prøve først.
  3. Test dem.

>> DOWNLOAD GRATIS CALL TO ACTION HACKS SOM PDF <<

Kan du lide det, du læser? 🥸 Så overvej at dele det med en ven eller tilmeld dig nyhedsbrevet (hvis du ikke allerede har gjort det).

✨ Tilmeld newsletter ✨