Sådan vækster du din mailliste hurtigt (1.000+ subscribers på 30 dage)

En konkret og lavpraktisk guide til hvordan du på 30 dage vækster din mailliste til over 1.000 subscribers.

Email Marketing
 — 
31
 Min read
 — 
March 2, 2021

👋 Hey, jeg er Thomas og velkommen til mit newsletter Moxii 🤩 Cirka 1-2 gange om måneden tackler jeg spørgsmål om growth, marketing, startups, etc. og prøver generelt bare at være hjælpsom. Send mig dine spørgsmål og som tak giver jeg actionable, real-talk advice 🤜🤛

✨ Tilmeld newsletter ✨

>> Bonus materiale: Få gratis PDF version nu <<

Kunne du tænke dig at vækste din mailliste med 1.000 subscribers?

Jeg har allerede gjort det…

Og jeg har gode nyheder til dig:

Du kan gøre det samme nu og her. På bare 30 dage…

I den her guide vil jeg tage dig med igennem en struktureret proces for, hvordan du trin for trin vækster din mailliste. Og jeg vil give dig alt det, du behøver for at få 1.000 subscribers de næste 30 dage - inkl. det, der har virket bedst for mig.

Er du klar til at springe ud i det? Så snup en kop kaffe og lad os komme i gang!

DOWNLOAD [GRATIS] DIT 30-DAGES ROADMAP TIL 1.000+ SUBSCRIBERS PÅ 30 DAGE NU >>

DIT 30-DAGES ROADMAP TIL AT VÆKSTE DIN MAILLISTE:

Dag 1-2: Lav content upgrades

Dag 3: Lav en upgrade for hele dit website

Dag 4: Send en email til dine LinkedIn connections

Dag 5: Opdater din email signatur

Dag 6: Tilføj flere opt-ins

Dag 7: Bliv featured i industri nyhedsbreve

Dag 8: Del dit content i niche communities

Dag 9-10: Publicer et case study

Dag 11: Et lille (men effektivt) LinkedIn growth hack

Dag 12-13: Kør en viral giveaway

Dag 14-15: Lav en landingsside for din mailliste

Dag 16-17: De mest populære blogs i din niche

Dag 18-19: Pitch gæste posts

Dag 20-25: Skriv dine gæste posts

Dag 26-27: Cross promotion

Dag 28-30: Boost dine resultater med Facebook annoncer

DAG 1-2: LAV CONTENT UPGRADES

Den mest effektive måde jeg har vækstet min mailliste på, er med content upgrades.

Og nu tænker du måske, at content upgrades tager en evighed at lave, så det kan vel ikke lade sig gøre på 30 dage?

Men du behøver ikke nødvendigvis lave content upgrades for hvert eneste stykke content på dit website.

Start med at lave nogle gode content upgrades for top 5 content på dit site:

  1. Åbn dit Google Analytics dashboard.
  2. Under Adfærd (behavior), gå til Websiteindhold (Site content) Alle sider (All pages)
  3. Identificer dit mest populære content (eller mest sete produktsider). Her er et eksempel på Moxii.dk:
content-upgrades

Lav en content upgrade til hver, fx:

  • En tjekliste
  • Et cheat-sheet
  • Et spreadsheet

Hvis eksempelvis dit mest populære content handler om havfiskeri, kunne du fx lave en udstyrs-tjekliste og tilbyde det i dit post.

Hvis du har brug for inspiration til at lave content upgrades, er her 28 idéer til content upgrades du kan bruge til at sætte turbo på din mailliste (inkl. download af mine 4 bedst performende content upgrades).

DAG 3: LAV EN UPGRADE FOR HELE DIT WEBSITE

For at vækste din mailliste, har du brug for at indsamle emails fra hver eneste side på flere måder.

Du tænker måske at den klassiske “Tilmeld dig nyhedsbrevet” fungerer - men helt ærligt, det gør det ikke.

Tro mig, jeg har prøvet det adskillige gange og det performer altid super dårligt.

Alle de tests jeg har kørt på området, er der to ting, der står ret tydeligt:

  1. At bede folk om at tilmelde sig dit nyhedsbrev fungerer ikke ❌
  2. I stedet bør du give noget af værdi til dine læsere mod at få deres email (et download, en ebog, infographic, et kursus, etc.) ✅

Her kan du se et eksempel, jeg kørte med en periode, hvor jeg opfordrede mine læsere til at tilmelde sig mod at få en gratis ebog om Tattoodos imponerende marketing maskine:

site-wide-content-upgrade

Jeg ved at mine læsere som regel er interesserede i at få flere besøgende på deres website, så at kunne få et smugkig ind i Tattoodos imponerende marketing maskine, der genererer over 700.000 månedlige besøgende, er en perfekt upgrade.

Prøv at tænke over, hvordan du kan lave en content upgrade, der vil appellere til størstedelen af dine læsere / besøgende.

Det kunne være:

  • Et resume: Lav en download der opsummerer noget af dit bedste content (hvis du ved folk allerede besøger dit site for det content, ved du de vil elske det.
  • Video content: Tilbyd eksklusive videoer til dine subscribers.
  • En quick-start guide: Hvis din blog dækker nogle mere komplekse emner, kan du tilbyde en gratis guide til at hjælpe dem med at komme i gang hurtigt.

DAG 4: SEND EN EMAIL TIL DINE LINKEDIN CONNECTIONS

NB! Det her skal du kun gøre, hvis du mener, det giver mening for dig.

Vi ved alle hvor godt LinkedIn fungerer til networking.

Men vidste du, at du kan eksportere mailadresserne fra alle dine LinkedIn kontakter?

For at eksportere dine LinkedIn kontakter, skal du:

1. Hoppe ind på LinkedIns site på din computer (det virker ikke på mobil)

2. Klikke på Mit netværk i den primære navigation.

3. Klikke på Forbindelser til venstre på skærmen

email-linkedin-connections

4. I øverste højre hjørne, skal du her klikke på Administrer synkroniserede og importerede kontakter.

email-linkedin-connections-2

5. Under Avancerede handlinger, klik på Eksportér kontakter.

email-linkedin-connections-3

6. Sæt flueben i Forbindelser og klik derefter Anmod om arkivet for at få emails på alle dine connections sendt til dig efter ca. 10 min.

email-linkedin-connections-4

Det variere lidt hvor mange mails, du kan få ud af det, da flere og flere gør den privat.

Men nu har du så en del data. Hvad så nu?

Først og fremmest: du kan ikke bare tilføje disse til din mailliste! De skal selv tilmelde sig.

Du kan sende en mail til dem manuelt. Men en hurtigere måde at få det opsat på, er ved at bruge kontaktgrupper. Her kan du se, hvordan man gør i Google Mail.

Efter du har sat det op, er det tid til at sende en mail til dine kontakter. Det kan give mening kun at sende denne mail til dem, det giver mening for.

Her er et eksempel på en mail, du kunne sende:

Emne: Få insiderviden i [din industri]

Tekst:

Hej [navn],

Tak for at connecte på LinkedIn.

Jeg har netop startet et nyhedsbrev for [din niche her].

Folk fra [virksomhed 1], [virksomhed 2] og [virksomhed 3] har allerede tilmeldt sig.

Jeg vil elske at have dig med ombord og sende dig en update hver [dag/uge/måned].

Har du lyst? Her er et link. Er spændt på at have dig med.

Dbh,

[Navn]

DAG 5: OPDATER DIN EMAIL SIGNATUR

Hvor mange emails sender du og din virksomhed hver dag?

Jeg forventer ikke, du har et svar på det spørgsmål… eller begynder at tælle.

Men uanset om du er en solopreneur, der sender 40 emails om dagen eller et team af mennesker, der sender over 500 mails om dagen, kan denne taktik hjælpe dig med at vækste din mailliste.

Og det bedste ved det hele er, at det kun tager et par minutter at implementere.

Alt du behøver at gøre, er at tilføje en simpel og overbevisende call-to-action (CTA) i din email signatur.

Her kan du se, hvordan jeg gjorde det tidligere på året (jeg ændrer den ca. en gang i kvartalet, så den bliver ved med at være relevant):

opdater-email-signatur

Så tilføj en CTA i din email signatur (og lad nu vær med at proppe din signatur med for meget info! Det fjerner bare fokus og så mister det sin virkning!).

For opdatere din email signatur i Google Mail, kan du følge disse steps:
1. Åbn dine Indstillinger (tandhjulet i øverste højre hjørne)

Picture 1.png

2. Scroll ned til Signatur sektionen og tilføj den tekst du ønsker at inkludere. Du kan også tilføje billeder og ændre formateringen, hvis du har lyst:

opdater-email-signatur-3

Når du har opdateret din email signatur, kan du sende nedenstående tekst til alle på dit team, så de også opdaterer deres:

Emne: Opdatering af email signatur

Tekst:

Hej [navn],

Vi fokuserer pt. på at vækste vores mailliste.

Derfor vil jeg sætte pris på, hvis du vil opdatere din email signatur til at indeholde et link til vores signup form.

Hvis du har lyst (det tager under et minut), kan du finde teksten og linket nedenfor:

[Indsæt din tekst her].

Tusind tak!

Dbh,

[Navn]

Pro tip: Brug gerne et værktøj som fx Bitly til at måle hvor mange kliks linket i din signatur får. Du kan også A/B teste forskellig tekst for at se hvilken variation, der genererer flest kliks.

DAG 6: TILFØJ FLERE OPT-INS

Når du har lavet dine content upgrades, er det tid til at tænke over, hvordan du kan promovere dem.

De fleste ignorerer de klassiske subscribe boxe i siden på dit site eller under din artikel.

Heldigvis findes der andre måder at gøre det på.

For at kickstarte væksten af din mailliste, kan du følge disse tre steps:

Step 1: Tilføj click triggers og en velkomst pop-up

Det bedste sted at bede om mails, er der hvor dine læsere er mest opmærksomme… i dit content.

Med click triggers kan du lave en hvilken som helst tekst, billede eller knap til et link, hvor dine læsere kan subscribe til din mailliste.

Lyder det ikke meget godt?

Nogle lader her en fullscreen CTA poppe op, men du kan også sende dem videre til en specifik landingsside:

flere-opt-ins-eksempler

Du kan:

  • A/B teste din copy, templates, knapper og farver for at se, hvad der virker bedst.
  • Husk at tilpasse det, så det passer til dit website.
  • Tilføje billeder, videoer og GIFs i dit design.

Step 2: Tilføj en Messenger chat box

En anden opt-in mulighed, jeg har haft ret stor succes med, er en Messenger chat box, der popper op i nederste højre hjørne, når nye besøger Moxii.dk:

messenger-chatbot-eksempel

Det fungerer godt, fordi det føles naturligt for mange at bruge Messenger, da de bruger app’en adskillige gange hver dag.

Step 3: Test om andre opt-in former virker for dig

Der findes adskillige måder at gøre det på, så kør nogle tests og se, hvad der virker bedst for dig.

Det kan fx være en scroll box, smart bar, etc.

DAG 7: BLIV FEATURED I INDUSTRI NYHEDSBREVE

For at opbygge din mailliste, skal du vises til en masse mennesker.

En af de bedste måder at gøre det på, er ved at blive featured i andre nyhedsbreve og maillister indenfor din branche.

Her er et eksempel på et af mine posts, der har været featured i Bizzup med over 100.000 læsere:

industri-nyhedsbrev-feature-eksempel

Det her newsletter feature genererede 27 subscribers - måske ikke alverden, men i forhold til den tid jeg har brugt på det, er det faktisk ganske fint. Det er også netop derfor, at du skal række ud til mange.

Hvis du laver episk content, vil det nogle gange blive samlet op organisk. Men lad vær med at overlade det til tilfældigheder her…

Hvordan bliver du featured i nyhedsbreve?

Først skal du finde de bedste nyhedsbreve i din niche:

  1. Du kan søge i nyhedsbreve kataloger som fx Revue Discover (der feature over 500+ nyhedsbreve på tværs af forskellige emner)
  2. Spørg dit netværk “Hvad er de bedste [emne] nyhedsbreve jeg bør tilmelde mig?” Smid det ud på LinkedIn, Facebook, Twitter og andre niche communities.
  3. Åbn Google og søg efter keywords relateret til din liste. Fx “Design newsletters”:
google-søgning-eksempel

Derefter skal du finde ud af, hvem der kuraterer de nyhedsbreve, du gerne vil blive featured i.

Det kan du som regel gøre ved at søge på Twitter, LinkedIn, etc. og ofte står det også i selve nyhedsbrevene.

Når du har fundet ud af, hvem der kuraterer nyhedsbrevet, er det tid til at sende en email til vedkommende. Her er en template.

NB! Lad vær med bare at kopiere teksten. Brug den som inspiration og skriv den om til dine egne ord og formuleringer.

PS: Kan du ikke finde den rigtige email på kontaktpersonen? Så kommer der et godt tip senere!

Emne: Tip til [navnet på nyhedsbrevet]

Tekst:

Hej [navn],

Tak fordi du kuraterer [navnet på nyhedsbrevet]. Jeg er vild det content, du deler!

Jeg ville se, om det her post [post overskrift] kunne være et godt match for jeres næste issue? Det var #1 post på vores blog det her år med [antal visninger] og [antal delinger].

Tænker dit audience vil elske det.

Tak for din tid. Sig endelig til, hvis jeg på et tidspunkt kan hjælpe med noget.

Dbh,

[Navn]

Hvis du skal 10x succesen ved den her taktik, kan du række ud til et af de største nyhedsbreve i din niche ift. samarbejde om noget content.

For at gentage det:

  1. Beslut hvilket nyhedsbrev du ønsker at samarbejde med.
  2. Find på en tiltalende overskrift og content pitch.
  3. Send en mail til kuratoren af nyhedsbrevet.
  4. Lav et udkast til artiklen og del det med kuratoren for feedback (du skal lave alt arbejdet her og undgå at skabe mere arbejde for din partner).
  5. Ret til og del den færdige version, der er klar til at blive featured i nyhedsbrevet.

Pro tip: For at maksimere konverteringen du vil få ud af dette, så vær sikker på, at den artikel du linker til har en content upgrade.

DAG 8: DEL DIT CONTENT I NICHE COMMUNITIES

Der findes tonsvis af communities, hvor du kan nå dit audience.

Hvis du for eksempel skal vækste en design fokuseret mailliste, kan disse give mening:

  • Dribbble
  • Mockplus Community
  • Og der findes stensikkert også en masse subreddits om emnet

Eller en simpel søgning på Facebook:

del-content-i-niche-communities

(Vidste du, at 1,4 MILLIARDER mennesker bruger Facebook grupper? Så der er et kæææmpe potentiale for at vækste din mailliste via disse grupper!)

Du kan sågar hoppe over på Slofile og finde et Slack community, du kan joine:

find-et-sdlack-community

Men hvad skal du så poste i disse grupper?

Du har ikke lyst til at være den spammende person, der udelukkende linker til sit eget content. Det er kontraproduktivt. Folk vil formentlig ignorere dig, hvis du gør det.

Tænk over hvordan du kan bruge dit content til at skabe værdi for disse communities.

Du kan selvfølgelig dele et post, som jeg gjorde her (hvor gruppens regler tillod sådanne opslag!):

Del-i-facebook-community

Men endnu bedre er det at hjælpe, kommentere og diskutere for at hjælpe dem i communitiet:

hjælp-dit-community-eksempel

Du kan også bevise, at du er eksperten på området. Nedenfor er et forbilledligt eksempel på et svar på et spørgsmål på Amino.dk

vis-du-er-eksperten

Hvis muligt, så inkluder gerne links til dine egne artikler i dine besvarelser, hvilket driver endnu mere trafik til dit website.

Men vær varsom med ikke at komme til at virke som spam eller selvpromoverende. Dine svar skal altid bringe værdi, hvor links tilbage til din hjemmeside blot er en ekstra bonus.

Mange communities har også regler omkring hvordan/hvornår/hvorfor du må poste links til dit eget website (for eksempel på bestemte dage, etc.) og hvor aktiv du må være med at referere til dit eget website - så husk at læse op på reglerne før du begynder at dele!

Hvis du gør det her godt, kan det hurtigt generere en del likes og kommentarer. Mest vigtigt er det dog, at få dem i communitiet til at blive interesserede i din ekspertise, din rejse, etc.

Hvordan kan du så fortælle din historie i sådanne niche communities?

Her er et par vinkler, du kan prøve:

  1. Del din historie: Hvordan opdagede du først emnet, du bygger din mailliste op omkring? Lav en spændende fortælling om hvordan du blev så passioneret omkring din niche og del det med communitiet.
  2. Afdæk overraskende facts om dit community: Folk elsker facts. Så grav lidt efter nogle facts, de fleste ikke kender til og del det med dit community.
  3. Udfordr dig selv: Lav en challenge med dig selv og gør det offentligt. For eksempel kunne jeg have gjort folk interesserede ved at være åben og dele de taktikker jeg afprøvede undervejs på min rejse mod de første 1.000+ subscribers.

DAG 9-10: PUBLICER ET CASE STUDY

Case studies spiller maks, fordi de er super handlingsorienterede og de giver læserne præcis de taktikker de brugte, til at nå deres resultater.

Her er fx fire, jeg har haft virkelig god traction på:

Det kan være alt lige fra hvordan du kom ud af din gæld, hvordan du har rejst jorden rundt super billigt, hvordan du tabte 20 kg, osv.

Men hvordan kan case studies så hjælpe dig med at vækste din mailliste?

Når du har fantastisk content, vil folk dele deres mailadresse med dig, for at få adgang til det.

Hvis du klikker ind på en af de tre case studies, kan du se, at jeg primært har brugt content upgrades. Men en anden super god måde at gøre det på, kan være at bede om en email mod at få adgang til det pågældende case study. Nedenfor kan du se, hvordan Brian Dean feature case studies på sit website for at få flere email signups:

case-study-feature-eksempel

Når læseren når til email CTAen på det her case study, er de allerede hooked af hans content - og det betyder større sandsynlighed for konvertering.

Tænk på din niche og hvordan du kan løse udfordring med et case study. Du kunne:

  • Dele dine egne oplevelser og hvad der har virket for dig (som jeg fx også gør i denne artikel).
  • Interviewe en industri ekspert (eller flere på én gang).
  • Bryde ned hvordan en industri leder har fået succes (som jeg jeg gjorde i eksemplet med Tattoodo ovenfor).

MEN! Du behøver ikke opfinde den dybe tallerken her - og det behøver faktisk heller ikke være et case study. Det kan også være et andet omfattende og fedt stykke content:

I september sidste år sad jeg og tænkte over, hvordan jeg kunne genbruge noget af mit eksisterende content på Moxii.dk til at få nye subscribers → altså med minimal indsats få et forholdsmæssigt godt output.

Derfor tog jeg 10 forskellige artikler der alle havde det tilfælles, at det omhandlede X antal måder at gøre Y på. Dem samlede jeg i én e-bog og kaldte den “117 måder du kan øge trafikken på dit website”:

ebog-eksempel

Som du kan se lige om lidt under dag 11, så fik jeg via et simpelt LinkedIn growth hack over 200 nye email subscribers med den e-bog. Og det bedste ved det hele er, at det tog mig under to timer at lave både e-bogen og opslaget på LinkedIn!

DAG 11: ET LILLE (MEN EFFEKTIVT) LINKEDIN GROWTH HACK

Det episke content du har lavet de sidste to dage, skal nu for alvor ud i verden.

Med e-bogen “117 måder du kan øge trafikken på dit website” fik jeg over 80.000 visninger med ét LinkedIn opslag på 5 dage - og så ovenikøbet uden at bruge en krone.

… det må vist være en acceptabelt ROI (return on investment).

Husk samtidig på, at jeg før dette havde mellem 2.000-3.000 organiske visninger per post.

Som bevis er her et screenshot:

linkedin-growth-hack-1

Som du kan se, fik opslaget næsten 32 gange flere visninger end jeg har følgere.

For at det hele ikke skal gå op i vanity metrics, så er her et lidt større indblik i resultaterne fra dette ene opslag på LinkedIn:

  • 207 likes
  • 2.260 kommentarer
  • 88.028 visninger af indlægget
  • Ca. 400 connection requests
  • 237 nye subscribers til min mailliste (via en content upgrade inde i e-bogen)

Ganske udmærket, ikke? (sagt med god jysk beskedenhed)

Selve growth hacket kan du finde i denne artikel: LinkedIn growth hack: 80.000+ visninger på 5 dage med ét opslag (uden at bruge en krone)

DAG 12-13: KØR EN VIRAL GIVEAWAY

Giveaways kan være en af de mest effektive måder at vækste din mailliste.

Da jeg startede Athlete’s Box og kun havde 73 på min daværende mailliste, mere end 10x jeg maillisten til 834 med 761 nye mails på 14 dage:

viral-giveaway-eksempel

Her kan du se, hvad jeg gav væk:

giveaway-eksempel

Jeg kørte også en for Moxii, hvor jeg gav væk for 21.000 kr.:

moxii-giveaway-eksempel

For at køre en succesfuld giveaway som disse, har du brug for tre ting:

1. Nogle fede priser

Det første du har brug for, er en pris (eller flere priser). Og for at få det maksimale ud af det, skal din pris skræddersyes til dit audience.

Her er nogle idéer til at få dig i gang:

  • Produkter fra din niche.
  • VIP oplevelser.
  • Rejse muligheder.
  • Bøger.
  • Konsulent opkald.

For eksempel var mit audience med Athlete’s Box primært CrossFittere og derfor var langt de fleste af dem interesserede i udstyr, osv. til deres CrossFit træning.

Så en giveaway proppet med CrossFit udstyr, træningstøj, proteinbarer, energidrikke, etc. var en no-brainer.

athletes-box-eksempel

2. En partner til at levere prisen

Der er tre måder, du kan generere priser til din giveaway:

  1. Du kan dykke ned i din egen pung og købe dem.
  2. Giv dit eget produkt / service væk.
  3. Partner op med andre brands til at levere produkter.

I denne giveaway fokuserer vi på #3.

Hvorfor? Tjo… for et samarbejde med nogle partnere har nogle fordele:

  1. Du skal ikke betale for priserne.
  2. En partner kan også hjælpe dig med at promovere din giveaway ved at sende emails til deres mailliste og dele med deres audience på de sociale medier.

Start ud med at brainstorme 15 velkendte brands i din niche.

Når du har din liste, skal du række ud til disse brands for at se, om de kunne være interesserede.

Her er et eksempel på hvordan jeg tog kontakt til potentielle partnere med Athlete’s Box:

athletes-box-email-eksempel

Den er kort, simpel og to the point. Du kan downloade samtlige templates jeg brugte i det her case study.

3. Et viralt loop til at promovere din giveaway

Du kan nemt lave virale giveaways med fx Kickofflabs.

Kickofflabs kan generere unikke dele URL’er for hver deltager, hvor du kan opfordre dem til at dele med deres venner og på sociale medier.

Det betyder, at dine deltagere hjælper med at sprede ordet om din giveaway, hvilket kan give det her virale loop og hjælpe dig med at vækste din mailliste.

BONUS TIP: LEVÉR VÆRDI TIL ALLE DELTAGERNE

I alle giveaways findes der kun et begrænset antal vindere.

Men det betyder ikke, at du ikke kan få alle deltagere til at føle sig som vindere. Du har måske opdaget, at alle der deltog i Athlete’s Box giveawayen fik rabatter til de forskellige partnere:

eksempel-på-værdi-til-alle

Det er ikke sikkert, at alle partnere vil være med til sådanne rabatter, men det er en mulighed for at give hver deltager værdi.

Her er lidt flere idéer, du kan prøve af:

  • Et gratis whitepaper/ekstra content.
  • Et gratis værktøj.
  • Interviews med kendte personer fra din niche.

Næste step: Læs mit case study om præcis hvordan jeg gjorde med Athlete’s Box og download gratis alle de templates, du har brug for.

DAG 14-15: LAV EN LANDINGSSIDE FOR DIN MAILLISTE

Hvis du sender trafikken direkte til dit website, giver det formentlig ikke den optimale konvertering.

I stedet for kan du lave en særskilt landingsside, du kan sende din trafik hen til.

Din landingsside skal overbevise læserne om, hvorfor de skal give dig deres emails - og der skal ikke være andre muligheder på siden.
Her kan du se et virkelig godt eksempel på den landingsside Morning Brew bruger til deres nyhedsbrev:

landingsside-eksempel

Her er nogle af de værktøjer, du kan bruge til at lave landingssider i:

  • Unbounce
  • Instapage
  • Leadpages
  • WordPress Landing Pages

Når du har lavet din landingsside, skal du selvfølgelig have noget trafik der hen. Her kan du bl.a.:

  • Tilføje links til dine sociale medier: Dit link i din bio kan være et godt sted. Gennemgå alle dine sociale medier og erstat linket i din bio med din landingsside.
  • Inkludere et link i din website navigation: Vær sikker på, at dine besøgende kun er ét klik væk fra landingssiden ved at tilføje et link i dit websites primære navigation.

DAG 16-17: DE MEST POPULÆRE BLOGS I DIN NICHE

Hvis du vil vækste din mailliste hurtigt, har du brug for at vide, hvad der interesserer dit audience.

Og når du ved, hvad der holder dine læsere vågne om natten, kan du booste resultaterne for din indsats.

Min favorit måde at opdage mit audiences besættelser, er:

  1. Researche de største blogs i min niche.
  2. Finde ud af hvad deres mest populære content er.
  3. Brug disse emner til at generere content idéer.

Men først, skal du finde din niches top blogs.

Søg på Google efter “bedste [din niche] blogs”. For eksempel, hvis du ønsker at vækste en mailliste med folk, der interesserer sig for UX, ville jeg søge på “best UX blogs”.

Og så skal du tracke det. Eller du kan klikke her og bruge det samme sheet, jeg bruger til at tracke de bedste niche blogs

sheet-til-at-tracke-blogs

Hvis du kender din niche godt, har du formentlig allerede nogle blogs i tankerne - så smid dem ind i den første URL kolonne.

Inkludér derefter de blogs du finder fra din Google søgning i dit spreadsheet.

Når du har en liste med 20-25 blogs, evaluerer du dem og finder de 8 blogs, du vil fokusere din research på. For at gøre det, skal du tjekke hvert site for følgende:

1. Har bloggen dækket dit emne før?

For at finde ud af det, skal du blot lave følgende Google søgning.

site:[url] intitle:[keyword]

Hvis du for eksempel fandt ud af, at Moxii var en af disse top blogs og ønskede at tjekke alle artikler med Facebook, skal søge på følgende:

site:moxii.dk intitle:facebook

google-søgning-eksempel

2. Krediterer de bidragsydere?

Det er vigtigt at tjekke om hver blog retmæssigt krediterer deres bidragsydere. Det er vigtigt, hvis du vil publicere gæste posts på deres blog.

Spoiler alert. Jeg dækker hvordan du pitcher og skriver gæste posts lidt senere.

eksempel-på-kreditering

Find nogle gæste posts på deres blog og tjek om de inkluderer en forfatter bio. Hvis ikke, er de ikke værd at skrive for.

Derefter: vælg de 10 bedste blogs baseret på hvordan de klarede sig ud fra ovenstående kriterier. Hvis de står lige, så vælg dem med det højeste engagement / antal delinger.

DAG 18-19: PITCH GÆSTE POSTS

I det her step, kommer du virkelig ud på det store internet.

Vi skal nemlig til at pitche gæste blog post idéer til de 10 største blogs vi tidligere identificerede i dag 16-17.

For at finde kontaktoplysninger til hver blog, kan du tjekke om de har en side i retning af:

  • Skriv for os
  • Bidrag
  • Gæste blog guidelines

Disse sider har typisk detaljer på den du skal henvende dig til med din pitch og hvordan du skal kontakte dem.

Hvis de ikke har sådan en side, må du være lidt kreativ ift. at finde kontaktoplysninger på den rette person og ellers kan du altid række ud til dem på LinkedIn.

Når du har fundet den rigtige emailadresse, skal du sende en simpel pitch til hver af dine blogs. Her er et eksempel:

Emne: Gæste blog post idéer

Tekst:

Hej [Bloggernavn],

Er vild med dit site. Kan se, du skriver en del om [emne]. Jeg skrev for nylig et post for [et andet site], der genererede [antal] pageviews. Det var deres top post i år.

Jeg har et par gæste posts, jeg vil elske at dele med dig:

  • Overskrift 1
  • Overskrift 2
  • Overskrift 3

Vil sende de færdige posts i din retning, hvis nogle af dem kunne være noget for dig. Kan du lide nogle af idéerne?

Dbh,

[Navn]

Send en til alle dine 10 blogs og brug det her spreadsheet til at tracke deres respons.

eksempel-på-tracking-sheet

Det lyder måske som en del pitches, men der er størst sandsynlighed for, at du ikke hører noget (i tide - eller overhovedet) fra alle. Du ønsker at ramme 4-5 gæste posts.

Når du pitcher 10 bloggere, skal du kun bruge en 50% succesrate, hvilket godt kan lade sig gøre.
Hvis du allerede har noget blog content, kan du også overveje at pitche noget af det til at blive re-publiceret.

DAG 20-25: SKRIV DINE GÆSTE POSTS

Efter at have ventet et par dage, har du uden tvivl modtaget et “go” fra nogle af de blogs, du pitchede - så nu er det skrivetid.

Du har 4-5 posts, der skal skrives, hvilket måske kan lyde umuligt på bare seks dage - men det er det ikke.

Det gennemsnitlige gæste post er 1.500 ord langt. Det er dit benchmark.

Husk der ikke er nogen, der skriver den bedst mulige version i første hug. Derfor bør du bruge mindst lige så meget tid på at rette, som du bruger på at skrive selve artiklen - måske endda mere tid.

Du bør også tage højde for den content stil, der er på den blog, du har pitchet til og skrive dit content til deres audience.

For at tjekke gæste post guidelines for hvert site, kan du prøve en hurtigt Google søgning “[blog navn] gæste post guidelines”, eller noget i den stil.

Hvis jeg fx var ved at skrive et gæste post for Shopify, ville jeg søge på “Shopify blog guest post guidelines” og finde det her post.

Du ønsker at hver eneste linje og ord har ret til sin plads. Hvis det ikke skaber værdi til dit post, bør det ikke inkluderes.

Når du har skrevet dit post, er det tid til at få lavet din bio / content upgrade. Her er et par ting, du bør huske:

  • Link til en content upgrade: Lav en content upgrade specifikt for hvert gæste post du skriver og link til det i din forfatter bio. På den måde kan læserne nemt opdage din mailliste og have en årsag til at tilmelde sig.
  • Inkludér en value proposition: Hvorfor skal læseren overhovedet joine din mailliste? Giv dem en god grund til at klikke på dit link med en tydelig value proposition. Her er et eksempel:
eksempel-på-content-upgrade

Når det er klaret, er du klar til at sende det afsted. Åbn den email, send det til bloggen og kryds fingre, når det er publiceret.

DAG 26-27: CROSS PROMOTION

I stedet for udelukkende at tænke på, hvordan du selv kan vækste din mailliste - hvorfor så ikke partner op med en anden blogger/virksomhed/influencer, så I kan fordoble jeres belønning?

Cross promotion er en win-win situation.

Tænk over det: nærmest alle virksomheder vil gerne vækste deres mailliste, så hvorfor ikke gøre det sammen?

Lad os tage et eksempel.

Bacon A/S er ved at køre en cross promotion med Broccoli A/S:

  1. Bacon A/S har lavet et tilbud, hvor alle nye kunder får et års forbrug af Broccoli A/S gratis.
  2. For hver ny kunde, bliver Broccoli A/S betalt en procent af omsætningen.
  3. Broccoli A/S promoverer tilbuddet til deres mailliste og Bacon A/S promoverer det til sin. #doubletrouble
  4. Win-win! Begge virksomheder modtager her nye kunder, ny omsætning og øget brand awareness.

Overvej hvordan samme tilgang kan hjælpe dig med at vækste din mailliste. Her er to cross promotion idéer til at få dig i gang:

  • Fælles webinarer: Partner op med en leder i din industri og lav et webinar om et emne, der er oppe i tiden.
  • Kør et event: Arbejd sammen med nogle branche peers for at lave et in-person event og giv gratis billetter mod email signups.

Der findes adskillige muligheder, så tænk over, hvad der kunne give mening for dig og din virksomhed.

DAG 28-30: BOOST DINE RESULTATER MED FACEBOOK ANNONCER

Ved at investere lidt penge, kan du blive eksponeret for dit audience hurtigere end hvis du udelukkende bruger tid på gratis måder at vækste din mailliste.

Adskillige kloge og smarte mennesker har haft stor succes med at bruge Facebook annoncer til at få email subscribers, herunder:

  • Mary Fernandez brugte en annonce til at få 532 subscribers på 43 dage - og kostede hende kun $0,43 per subscriber (ca. 2,90 kr.)[*]
  • Erika Volk tilføjede 1.982 nye subscribers til hendes fitness blog på to måneder til en pris på $0,26 per subscriber (ca. 1,75 kr.) [*]
eksempel-på-facebook-boost

Den rigtige Facebook annonce + det rigtige audience = muchas subscribers!

Og du kan let få gode resultater for under 30 kr. om dagen.

En af de bedste måder at få email signups fra Facebook, er ved at køre retargeting på folk, der allerede har besøgt dit website og læst dit content.

Hvis du er forholdsvis ny i det med Facebook annoncer, har jeg lavet en step-by-step guide til dig om hvordan du bruger dine første 1.000 kr. på Facebook annoncer i 10 simple steps.

FÅR DU 1.000+ EMAIL SUBSCRIBERS PÅ 30 DAGE?

Sandheden er den, at du ikke har råd til at ignorere din mailliste.

Og nu har du en komplet 30-dages guide lige her. Så nu er der ingen undskyldninger tilbage for ikke at ramme dit mål med 1.000 subscribers.

>> DOWNLOAD GRATIS PDF MED DIT 30-DAGES ROADMAP TIL 1.000+ SUBSCRIBERS NU <<

Kan du lide det, du læser? 🥸 Så overvej at dele det med en ven eller tilmeld dig nyhedsbrevet (hvis du ikke allerede har gjort det).

✨ Tilmeld newsletter ✨