15 min read

Det lærte jeg af at bruge over 100,000 kr. på Facebook annoncer

Lær hvordan du kommer i gang med Facebook annoncering.
Det lærte jeg af at bruge over 100,000 kr. på Facebook annoncer

👋 Hej, jeg hedder Thomas og velkommen til mit newsletter 🤩 Cirka 1-2 gange om måneden skriver jeg om at bygge, vækste og skalere startups 🌱 ... og det er 100% gratis 😉

Overvej at tilmelde dig, hvis du ikke allerede har gjort det (eller del med en ven) 👇


NB! På mystisk vis var denne artikel forsvundet fra arkivet. Så har uploadet den igen, da flere har efterspurgt den. Vær dog opmærksom på, at artiklen er ikke opdateret siden starten af 2019, så Facebook har ændret nogle ting siden. Men grundkonceptet er stadig det samme. Laver en opdatering af det hele inden længe.


Hele Facebook annoncerings verdenen kan være ret forvirrende.

Fokuser på interesse og adfærd, re-target den her demografi, husk at ekskludere bestemte folk… hvor skal man overhovedet begynde?

På fire måneder brugte vi hos Pensure over 100.000 kr. på Facebook annoncer og havde en ret stejl læringskurve. Det fede ved casen med Pensure er, at det omhandler pension - det er fedt fordi det er et lav-interesse produkt for størstedelen af danskerne. Så hvis vi kan lykkes med Facebook annoncering, så burde du også kunne :-)

Facebook annonceadministrator

Nå, tilbage til Facebook annonceringen :-)

Der er mange avancerede taktikker, strategier og tips du kan læse om annoncering på Facebook. Og jeg kommer til at vise dig nogle af dem - men med en catch.

Sandheden er nemlig, at det er ESSENTIELT du forstår det grundlæggende ved Facebook annoncering, før du begynder at forholde dig til split testing, CPC optimering og andre avancerede strategier (“onde tunger” vil endda mene, at fokus på CPC er overflødig).

Man ser ofte, at selv “eksperter” på området roder rundt i grundstenene ved Facebook annoncering. Deres fejl resulterer i højere omkostninger pr. annonce, lavere indtjening og giver en masse hovedpiner efterfølgende.

Fordi vi ønsker at bygge et stærkt fundament, vil du i den her artikel lære:

  • De lektioner jeg lærte ved at bruge over 100,000 kr. på Facebook annoncer i Pensure (og erfaringer fra tidligere)
  • Hvordan du opsætter din første Facebook annonce
  • Metoden jeg bruger til at målrette bestemte målgrupper på Facebook
  • Hvad der gør en annonce værd at klikke på (plus min hemmelige opskrift på at lave gode CTAs)
  • Den super nemme måde at arbejde med ROI (return-on-investment) for din annonce
  • Og meget mere…

Men før vi går i gang, er der 6 ting du bør overveje, før du kaster dig ud i Facebook annoncering…

Facebook annoncering er helt sikkert en fed platform til at vækste din virksomhed med stort potentiale, men det betyder ikke, at du skal springe med hovedet først ind i det.

Her er nogle forbehold, du bør overveje nøje, før du kaster dig ud i Facebook annoncering (eller online annoncering generelt):

  1. Vær tålmodig. Min erfaring siger, at det nemt kan tage alt fra 1 til 6 måneder før din online markedsføring er profitabel.
  2. Alle markedsføringskanaler virker ikke for alle. Jeg har også prøvet at bruge 100,000 kr. på Google Ads og kun fået 25.000 kr. igen = pænt dårlig forretning! Så det er bestemt ikke alle kanaler, der vil virke for alle virksomheder.
  3. Når du finder en kanal, der er profitabel, så invester så meget du kan, så længe du kan. Jeg havde en bekendt, som annoncerede på en tredjeparts nyhedsbrev. Han brugte 750 kr. om ugen og tjente 1.500 kr. på 2 uger (efter omkostningerne). Det er en ret fed ROI. Han ville ikke sponsorere mere end to gange om måneden, da han ikke ville irritere læserne. Jeg fik ham heldigvis til at prøve noget mere, så han begyndte at sponsorere 4 gange om ugen - og hans ROI forblev den samme! Hans bekymring var faktisk ganske forståelig og sympatisk, men det er efterhånden gået op for mig, at der er så meget “larm” online, at det er helt ok at reklamere lidt mere hårdt.
  4. Annonceringens forfald. Du er nødt til at opdatere dine annoncer løbende - selvom de virker - for at sikre de ikke forfalder for hurtigt. Hvis du har råd, så kan jeg varmt anbefale at ansætte en fuld tid til bare at opdatere og forbedre dine annoncer et par gange om dagen baseret på relevante tal, emner og nyheder.
  5. Profit er alt, der betyder noget. Ignorer folk der praler med de har en høj CTR (click-through-rate, eller %-delen af folk der faktisk klikker på annoncen). Det er ren og skær forfængelighed - det der betyder noget, er din ROI! Hvis du ikke tjener penge, så stop.
  6. Led efter gratis marketing muligheder først. Personligt vil jeg altid anbefale folk IKKE at bruge penge på annoncering før de har udtømt andre marketing muligheder. Det er simpelthen bare alt for nemt at smide en masse penge i annoncering uden nogen særlige resultater - og derfor kunne være brugt langt bedre med større ROI.

Step-by-step instruktioner: Sådan bruger du dine første 1.000 kr. på Facebook i 10 simple steps

Når du starter ud med Facebook annoncering, er det bedst lige at dyppe fødderne først med et begrænset budget og så efterfølgende øge dit budget når du finder dit sweet spot.

Det var også sådan jeg startede ud i sin tid. Hos Pensure brugte vi heller ikke bare 100.000 kr. på Facebook med det samme. Vi startede også med at bruge 1.000 kr. den første måned.

Budgettet vi allokerede til Facebook annoncering skalerede efterfølgende i samme tempo som vores læringer og resultater. Jo mere vi lærte, jo bedre resultater fik vi og jo større budget kunne vi tillade os at investere i annoncer. Den anden måned brugte vi kun 4.000 kr. og stille og roligt ramte vi de +100.000 kr.

Nedenfor vil jeg gennemgå de 10 steps til at komme i gang med Facebook annoncering (og hvordan du bør bruge dine første 1.000 kr.).

Step 1: Hop over i din Facebook annonceadministrator i Business Manager

Åben din Facebook annonceadministrator for at komme i gang med din annoncering.

Når Facebook annonceadministrator har loadet, kan du begynde at bygge dine første annoncer ved at klikke på “Opret”.

Facebook annonceadministrator

Step 2: Vælg din målsætning

Hvad vil du gerne have sker med dine annoncer? Drive trafik, bygge brand awareness, øge din konvertering? Du skal her vælge en målsætning. Facebook tilbyder 11 muligheder fordelt på tre overordnede målsætninger:

Facebook annonce målsætning
  • Kendskab (awareness): Målsætninger der genererer interesse for dit produkt eller service.
  • Overvejelse (consideration): Målsætninger der får folk til at tænke på din virksomhed eller lede efter mere information om din virksomhed.
  • Konvertering (conversion): Målsætninger der opfordrer folk (der er interesserede i din virksomhed) til at købe eller prøve/bruge dit produkt eller service.

Vælg til at starte med “Trafik” (under “Overvejelse”). Du kan også vælge website konvertering, men jeg ville vente. Husk at vores mål lige nu er, at holde dine første 1.000 kr. så simple som muligt og generere ROI.

Når vi kun skal bruge 1.000 kr., vil du få udfordringer med at skulle generere nok brand awareness til at få et ordentligt ROI. Og konverterings-fokuserede annoncer vil heller ikke være særligt omkostningseffektivt.

Du skal også give din kampagne et navn. Vælg noget nemt og noget du kan huske, så du nemt kan identificere det i fremtiden.

Facebook kampagnenavn

Facebook giver dig mulighed for at splitteste, hvilket gør du kan teste forskellige annoncer mod hinanden og derved forstå hvilke annoncer, der giver dig de bedste resultater. Men til dine første 1.000 kr., skal du ikke bekymre dig om splittests. Keep it simple.

NB! Lad vær med at købe likes! Jeg hader når folk praler af hvor mange likes deres fanside har. Likes betyder i virkeligheden ikke særligt meget, fordi Facebook kontrollerer al kommunikation med dine kunder (det er derfor “Boost” funktionen af opslag er blevet en seriøs cash cow for Facebook).

Når du laver Facebook opslag, har du nærmest intet at skulle have sagt ift. hvor mange mennesker det når ud til. Det giver mening at lave en gratis fanside og promovere den - men lad vær med at bruge penge på det til at starte med.

Step 3: Vælg din målgruppe

Når du har valgt din målsætning, skal du vælge den målgruppe du gerne vil ramme med din annonce.

Facebook målgruppe

En af de vigtigste ting at kigge på her, er estimatet af størrelsen på din målgruppe.

Du ønsker at ramme snævert, ikke bredt!

Et sted ca. midt i den grønne sektion er målet.

Facebook målgruppestørrelse

Når jeg starter med at annoncere for en virksomhed, prøver jeg altid at ramme en målgruppe på under 10.000.

Jo mere specifik din målgruppe er,  jo mere sandsynligt er det med en højere CTR. Plus det er mere sandsynligt, at du vil konvertere klikkende bruger til at blive en email subscriber (eller købende kunde) efterfølgende.

En “rød alarm” at kigge efter, er din cost per click (CPC). Alle der praler med at betale en vanvittig lav CPC, har formentlig en forfærdelig ROI. Nøglen er balance.

Sådan kan du definere din målgruppe

  • Lokation
  • Alder
  • Køn
  • Sprog
  • Interesser
  • Adfærd
  • Forbindelser
  • Adfærd baseret på Facebook pixel

Det er essentielt at vælge den rigtige målgruppe for en succesfuld annonce kampagne på Facebook. Du har brug for en laser-fokuseret målretning.

Mht. kategorierne alder og køn, bør du kigge på demografien for dine bedste kunder eller de folk du har mailadresser på og målrette disse aldersgrupper. Jo smallere, jo BEDRE. Da vi startede ud i Pensure, målrettede vi 35-45 årige bosiddende i Danmark.

Kategorierne sprog og forbindelser vil jeg anbefale at lade ligge til at starte med.

(Ja, jeg ved godt at haters derude gerne vil optimere alting, men jeg prøver at streamline processen, så du kan begynde at investere i annoncer og lære af det med det samme. Husk, at 80% er bedre end 100% til at starte med - vi vil bare gerne give dig en ROI.)

For lande: Fokusér på ét land! Bonus point hvis du kan fokusere på en by. Husk at målrette under 10.000 folk i alt. Hvis din målgruppe er for bred, så kan du snævre ind geografisk.

En af de mest effektive muligheder for målretning på Facebook er ‘interesser’, der giver dig mulighed for annoncere til folk i målgruppe demografi baseret på deres interesser (fx aktivitet på Facebook, sider de har liket og andre relaterede emner).

Når du skal finde ud af din første interesse gruppe du skal målrette, anbefaler jeg et par muligheder:

1. Tag dine 10 bedste kunder og søg efter deres email / navn på Facebook

Facebook kunde

Klik derefter på “Mere” og vælg “Synes godt om”.

Kunde på Facebook

Lav nu et excel ark med en liste over alle “Synes godt om” af dine top 10 kunder på Facebook. Fokuser kun på de mest relevante “Synes godt om” ift. til din virksomhed. For eksempel:

Facebook liste

Målet er at finde en nem og effektiv måde du kan målrette nye kunder. Kig efter 1-3 fælles “Synes godt om” på tværs af dine top 10 kunder til at starte med.

2. Find dine konkurrenters kunders interesser

Gå ind på en konkurrents Facebook side og kig efter de folk, der synes godt om siden. Klik på deres profiler og tilføj dem til dit excel ark for at finde deres fælles interesser.

Facebook konkurrent

Caveat: LAD IKKE Facebook anbefale brede interesse kategorier. Facebooks mål er at få fat i dine penge. De vil vise dine annoncer til hvem end der er størst sandsynlighed for vil klikke på dine annoncer. Men det er dit job, at sikre dine annoncer rammer folk der er værdifulde for dig og din virksomhed.

Step 4: Vælg dine placeringer

Når du har valgt din målgruppe for din annonce, vil du se muligheden for at vælge placeringer (aka hvor det vil blive vist på Facebook). Du har to muligheder:

  • Automatiske placeringer: Facebook placerer dine annoncer, hvor de føler de vil virke bedst
  • Rediger placeringer: Du vælger, hvor du ønsker at ramme folk

Selv for begyndere, vil jeg anbefale dig at vælge “Rediger placeringer”, så du kan vælge præcis hvor du gerne vil have dine annoncer skal placeres i Facebooks netværk.

Facebook vælg placeringer

Du vil her se en liste med mulige placeringer for din annonce. Med din første annonce, anbefaler jeg dig udelukkende at målrette Facebook brugere i deres Nyheder og Lynartikler.

Hvorfor kun Nyheder og Lynartikler?

  • Audience Network kan være lidt svært at konfigurere for en begynder. Det er bedst at starte ud med Facebook annoncer direkte på Facebook… i stedet for Facebook annoncer der bliver vist på andre kanaler og hjemmesider.
  • Instagram er en helt anden type fisk
  • Annoncer i “Højre kolonne” er som regel effektive til retargeting, men med en lav CTR giver det ikke mening, når du lige er startet
Facebook enhedstyper

Mobil vs. desktop

Under enhedstyper kan du vælge, hvorvidt dine annoncer skal vises på både mobil og dekstop (computer) eller kun én enkelt af dem.

Annoncer på mobil giver højst sandsynligt mening for din virksomhed, men det afhænger til dels typen af din virksomhed. Hvis din landingsside er fuldt ud optimeret til mobil, giver det mening at målrette Facebook brugere på tværs af enheder. Men hvis fx dit produkt er en web-app, vil annoncer på mobilen formentlig have en signifikant lavere konverteringsrate end dine desktop annoncer.

Annoncer på mobil driver uden tvivl flere impressions og klik end dekstop, men desktop ser stadig ud til at have en lille fordel hvad angår konverteringsrate. Overvej evt. at lave separate annoncer kun målrettet mobil. Jeg har set lovende resultater ved at gøre det.

Men… hvis du er sikker på, at dit site er fuldt ud optimeret til mobil, så vælg “Alle enheder”. Hvis ikke, så vælg kun “Computer”.

Step 5: Sæt dit budget

Start småt. Sæt dit daglige budget på mellem 25-33,33 kr. (det sikrer dig, at du maksimalt bruger 1.000 kr. på en måned).

På Facebook er den gennemsnitlige cost per click (CPC) omkring $0,35 globalt og omkring $0,49 (ca. 3,27 kr.) i Danmark.

(kilde)

Her er et par ting, du bør overveje, når du sætter din priskontrol med maks bud i hver auktion:

  • Hvis du prøver at byde for lavt, vil dine annoncer formentlig ikke få den eksponering, de har brug for og du vil derfor ikke nå dit mål
  • Vær ikke bekymret for at byde et højt beløb. Du vil stadig ende med at betale den lavest mulige pris i auktionen for at få dine annoncer leveret

Sigt efter 3-5 kr. pr. klik (Vær ikke bekymret over, at det ser lidt højt ud - det er ca. 6-10 klik). Pointen er at få nogle kliks på din annonce, så den kommer ordentligt i gang - efterfølgende kan du altid sætte det lavere.

En lille note, så du kan benchmarke din performance:

  • Konverteringen fra klik til betalende kunde er i mange tilfælde omkring 0,1-1,0% (her taler vi ikke bare CTR, men fra klik til betaling)
  • Konverteringsraten for at indsamle emails, ligger omkring de 20%, hvis du gør det godt

Husk at det kan variere en del baseret på din industri. Men det kan give dig en ledestjerne ift. hvad du kan sigte efter.

Step 6: Opret din annonce

Det er her du opretter selve annoncen. Jeg har skrevet en ret udførlig guide om, hvordan du laver de bedste call-to-actions (CTA) på dine Facebook opslag. Men her et kort resume om, hvordan du laver annoncer der rent faktisk bliver klikket på:

1. Hold billederne simple og lyse, ideelt set af dig selv eller noget, der ikke er kedeligt. Prøv fx at se den her absurd kedelige annonce nedenfor. Gaaaaab!  Egentlig er det et ret fedt produkt, men med en grotesk kedelig eksekvering med et billede der falder i ét med alle de andre billeder du ser på Facebook.

Facebook opret annonce

2. Prøv at lave en annonce der bruger naturlig tekst i modsætning til noget der skriger langt væk af reklame. Forestil dig hvad du normalt ville skrive på Facebook sammenlignet med hvad der syner af reklame.

Her er et eksempel fra Moxii.dk, der performede virkelig godt:

Facebook opret annonce


Step 7: Vælg format

Facebook tilbyder nogle forskellige formater, du kan bruge til dine annoncer. Lad mig simplificere det for dig: Brug “Enkelt billede eller video”.

Annoncer med et enkelt billede har som regel højere engagement end de andre (når du har valgt “Nyheder” og “Lynartikler” i placeringer). Derudover minder det mere om de organiske opslag, som brugerne allerede i forvejen er vant til at interagere med.

Facebook vælg format

Step 8: Vælg dit billede

Facebook enkelt billede annoncer giver dig mulighed for at uploade og teste seks variationer af billeder. Med kun 1.000 kr i budget, er seks variationer dog lidt for kompleks. Start med ét eller to billeder max.

For enkelt billede annoncer, anbefaler Facebook følgende:

  • Anbefalet billedstørrelse: 1080 x 1080 pixels
  • Billede ratio: 1:1
  • For at maksimere annonce leveringen, brug et billede der indeholder meget lidt eller ingen tekst

Don’t: Hvad end du gør, så brug aldrig Facebooks stock billeder. Stock billeder er den bedste måde at ødelægge en god annonce. Lad vær med at brug billeder af lav kvalitet og undgå at stjæle billeder fra Google.

Billeder af mennesker fungerer som regel overraskende godt. Gerne deres ansigter. Og prøv at bruge noget kontrast også. Det vil få dit billede til at stå lidt ud. Du kan bruge billeder af dit team eller kunder (med deres accept, selvfølgelig).

Hvis du har en designer på dit team, så få dem til at opgradere din annonce. Hvis du ikke har en designer, så brug værktøjer som fx Canva - eller søg på google efter royalty free billeder, som gør det ret nemt at designe flotte billeder på ingen tid.

Stort set alle billeder jeg bruger på Moxii, bliver lavet i Canva, som fx det nedenfor. Jeg siger ikke det er perfekt, men det er langt bedre end gennemsnittet man ser på Facebook efterhånden. Så bare en lille indsats kan gøre underværker.

Anatomien af en Facebook CTA

Step 9: Tilføj din tekst

Når du har tilføjet et billede eller to til din annonce, skal du lave en supporterende tekst.

Første step er at vælge den Facebook side, der skal repræsentere din virksomhed i annoncen.

Derefter skal du vælge webadresse. Det skal være dit website eller den landingsside, du vil drive trafik til.

Pro tip: Skab konsistens. Hvis nogen klikker på din annonce, har noget i billedet eller teksten fanget deres opmærksomhed. Efter at have klikket, bør de lande på en side, der forstærker budskabet i din annonce.

Der er nu fire tekster, du skal inkludere i din annonce:

  • Overskrift: Tilføj en kort overskrift, der fortæller hvad din annonce omhandler. Jeg kan personligt godt lide at give noget væk gratis via overskriften (læs: “Gratis growth hacking tips”). Du har kun 25 karakterer at bruge her. Be smart.
  • Tekst: Teksten bliver vist over annoncen og minder om en klassisk statusopdatering.
  • Call-to-action (CTA): Facebook har en række forskellige call-to-action knapper du kan bruge på din annonce. Vælg “Læs mere”.
  • Beskrivelse af link i Nyheder: Dette bliver vist under overskriften. Brug den plads til at tilføje yderligere tekst til hvorfor folk skal besøge dit website og dermed klikke på din CTA.

Her er et eksempel:

Facebook tilføj tekst

4 tips til at lave fede annoncer

Som en hurtig opsummering, er her fire tips til at hjælpe dine annoncer med at stå ud i mængden og drive kliks:

1. Vælg et billede der står ud i mængden

På facebook konkurrerer du ikke kun med andre annoncer om at få opmærksomhed - du er oppe imod bryllupsbilleder, kattevideoer, babybilleder og alt muligt andet fra venner og familie.

Hvis du vil have folk til at klikke på dine annoncer, er de nødt til at stå ud i mængden. Jeg plejer at bruge lyse billeder med høj kontrast for at stå lidt ud ift. det typiske lidt grå billede på Facebook.‍

2. Brug call-to-actions

At inkludere en call-to-action i din Facebook annonce er en god måde at lade brugerne vide hvad de kan forvente på den anden side og samtidig indirekte vise dem, hvor de skal klikke.

Det øger ikke nødvendigvis antal klik eller gør din annonce mere visuelt appellerende, men det kan være en god måde at øge din konvertering og nedbringe din cost per conversion.

Nogle bruger også overskriften i Facebook annoncen til at inkludere en CTA.

3. Tilføj social proof

Der er nogle årsager til, at nogle måske undlader at klikke på din annonce:

  • Bange for at miste penge
  • Bekymrede omkring at tage den forkerte beslutning

Hvordan du imødekomme disse to udfordringer?

Brug social proof til at vise brugeren, hvorfor de skal klikke.

Tekst-delen af din Facebook annonce er et godt sted at inkludere noget social proof omkring dit produkt / service. For eksempel kan du nævne: hvor mange der bruger dit produkt, inkludere en testimonial fra en kunde, tale om din oplevelse, eller noget helt fjerde.

Målet med social proof er, at fjerne de bekymringer nogle måtte have omkring dit produkt og give dem en grund til at klikke.

4. Brug “Læs mere” knappen

Via en del tests efterhånden, konverterer “Læs mere” bedst sammenlignet alle de andre knapper eller ingen knap overhovedet.

AdEspresso har samme konklusion og har endda kvantificeret det: “Læs mere” knappen giver gennemsnitligt en 22,5% højere click-through-rate. (kilde)

Facebook knap

Step 10: Mål din ROI

Nu er du kommet i gang. Tillykke… men som sagt, så handler det hele jo i bund og grund om profit. Så hvordan måler du din ROI og tjener dine penge ind igen?

Til at starte med, kan du bruge simpel ghetto matematik. Her er et eksempel på hvordan det kunne se ud:

Du bruger gennemsnitligt 30 kr. per fuldt konverteret kunde (køb).

Du tjener gennemsnitligt 500 kr. pr. kunde. Så regnestykket på din serviet ser således ud:

Produkt profit = 500 kr.

CAC (customer acquisition cost) = 15 kr.

500 kr. / 15 kr. = 33,33

Så hvis 1 ud af 33 køber dit produkt, er dine annoncer profitable.

Tallene ser anderledes ud for dig, men du kan bruge samme simple formel til at udregne din ROI.

Facebook tilbyder enormt stor værdi for annoncører. Via denne artikel har du formentlig noteret et par key takeaways om det at lave succesfulde annoncer:

  • Design iøjnefaldende annoncer der fanger opmærksomheden og genererer klik
  • Laser-fokuseret målretning for at sikre dine annoncer rammer de rigtige mennesker

Held og lykke med at annoncere.