Sådan fik de største danske consumer apps deres første 1.000 brugere
41 min read

Sådan fik de største danske consumer apps deres første 1.000 brugere

Indsigter og erfaringer fra nogle af de dygtigste foundere og største consumer apps i Danmark, herunder Vivino, TooGoodToGo, Spiir, Airhelp, Happy Helper og mange flere.
Sådan fik de største danske consumer apps deres første 1.000 brugere

👋 Hej, jeg hedder Thomas og velkommen til en ✨ gratis udgave ✨ af mit Moxii newsletter! Cirka 1-2 gange om måneden skriver jeg om at bygge, vækste og skalere startups 🌱 Hvis du har nogle emner, du gerne vil have jeg dykker ned i, så smid mig en besked her.


Hvordan fik de største danske consumer apps deres første 1.000 brugere? 🤔

Taget i betragtning at alle startups på et eller andet tidspunkt skal forholde sig til netop det spørgsmål, blev jeg overrasket over, hvor lidt der er skrevet omkring det. I særdeleshed noget man rent faktisk kan bruge og som er handlingsorienteret.

Derfor besluttede jeg mig for selv at dykke ned i emnet!

Jeg har brugt de seneste to måneder på personligt at række ud til founders, lave interviews og tappet ind i diverse podcasts, artikler, etc. Ud fra det har jeg ydmygt forsøgt at strikke noget handlingsorienteret sammen til dig, som du rent faktisk kan bruge til noget 🤜🤛

Artiklen er altså baseret på first-hand erfaringer fra nogle af de dygtigste foundere i Danmark og fortæller, hvordan de fleste større danske consumer apps fik deres første tidlige brugere - herunder Vivino, TooGoodToGo, Spiir, Airhelp, Reflectly, Happy Helper og mange flere.

Inden vi hopper videre, vil jeg derfor gerne bruge ét minut på at takke dem, der har bidraget til denne artikel: Morten Resen, Jesper Tilsted Brok, Mikkel Lomholt, Rune Mai, Sophie M. Bohr Grønbæk, Henrik Zillmer, Jacob Harboe Kristensen, Mattis Curth, Claus Møldrup, Christophe Lephilibert, Nicolai Danmark Johannesen, Anne Sofie Cramer Rasmussen, Maiken Paaske, Michael Haase, Aske Buemann, Heini Zachariassen, Jeff Aksengor, Albert Kirk Iversen, Jacob Munk-Stander.

Hvis du ellers er klar, så snup en kop kaffe og lad os dykke ned i det ☕️

Enjoy! 😎

9 strategier til dine første 1000 brugere

Mine største takeaways fra den her research:

  1. Primært 9 strategier står bag alle danske consumer apps’ tidlige vækst.
  2. De fleste startups fik deres første 1.000 brugere fra blot 1-3 strategier. Nogle enkelte som Vivino, Barry og Happy Helper fik succes ved at bruge en god håndfuld.
  3. Den klart mest populære strategi er PR, hvor du får stort reach og skaber troværdighed.
  4. Gode gammeldags offline events virker overraskende godt i det tidlige stadie. Altså ‘Doing things that don’t scale’.
  5. For at kunne eksekvere nogle af disse strategier, er det vigtigt først at definere din primære bruger meget snævert. Andy Johns har delt nogle gode råd herom.
  6. Strategierne du bruger til at få dine første 1.000 brugere er meget anderledes fra dine næste 10.000. Det er et emne, jeg dækker i en senere artikel.

Hvis du har nogle yderligere indsigter, historier eller feedback, du vil dele, så hold dig endelig ikke tilbage og smid mig en DM 🙏

NB! De fleste startups har benyttet mere end én strategi og er dermed at finde under flere af afsnit. Første gang du møder startuppet, får du hele historien - de efterfølgende gange er det kun den del af historien, det pågældende afsnit omhandler.

Indholdsfortegnelse:

  1. Få PR
  2. Køb online annoncering
  3. Find dine brugere offline
  4. Brug influencers
  5. Find dem i eksisterende communities
  6. Brug dit eget netværk
  7. Indgå strategiske partnerskaber / samarbejde
  8. Byg et pre-launch community
  9. Opbyg en venteliste
  10. Andre strategier (udgiv en bog & konkurrencer)
  11. Opsummering

1. Få PR

Vigtigt spørgsmål du bør stille dig selv: Hvad er en unik, overbevisende og ny historie, du kan pitche til pressen?

BeautyVision

BeautyVision

Vi sørgede for at få featured konceptet i medierne - selv før selve lanceringen, således at der blev skabt noget forventning og excitement omkring produktet.

Da vi så havde lanceret app'en, lavede vi en annonce på Linkedin med en artikel om os fra et lille medie og så boostede vi den målrettet ud til flere journalister (specifikt fra de større medier).

Det resulterede i at TV2 kontaktede os og lavede et nyhedsindslag med os efterfølgende. Journalisterne på de større medier holder nemlig øje med historier og vil gerne ‘spotte dem tidligt’.

Efterfølgende er vi også blevet featured i flere andre medier og det har ligeledes medført en kædereaktion, hvor flere medier således har skrevet om os. Senest har DR kontaktet os med ønsket om at lave en udsendelse om os, fordi de havde set mig i Berlingske Talent 100.

Så jeg er nødt til at emphasize vigtigheden af PR - det er en mega vigtig blåstempling af et startup og personen bag, men fordi det er så svært at måle den direkte afledte effekt, så er der mange, der nedprioriterer denne del.

Jeg vil dog mene, at de kæde-effekter vi har skabt på baggrund af vores strategiske tilgang til PR, har givet os de aller vildeste resultater - som vi aldrig kunne have købt os til på anden vis.

Da vi blev featured i TV2 nyhederne helt i starten, fik vi omkring 5.000 downloads. Så det tog os fra 0-5.000 på få dage.”

- Maiken Paaske, Founder & CEO hos BeautyVision

TooGoodToGo

TooGoodToGo

“Vi er ved at få udviklet en app og så lige der omkring hvor jeg kommer med, får jeg en Android app, der stort set ikke kan starte, fordi den er blevet lanceret og den crasher 99,9% af alle der downloader den, sammen med en besked om at inden for et par uger kom vi i nationalt TV i Norge - så det ville nok være meget godt, hvis den kunne virke.

Vi begyndte at blive kontaktet af folk fra forskellige steder i verden og det var ret nemt at få mediedækning. Både af lokale medier men også af større medier, fordi det var noget nyt.

- Brian Christensen, CTO & Founder af TooGoodToGo

Airhelp

AirHelp

“Da vi startede AirHelp havde vi meget lidt kapital til markedsføring og blev derfor nødt til at finde på andre mere kreative måder at gøre vores kunder opmærksomme på vores service.

Vi vidste fra starten at forbrugerrettigheder er noget de fleste kan relatere til og specielt hvis man står til at få kompensation. Så det at hjælpe flypassagerer med at få penge tilbage fra flyselskaber var et budskab, vi pushede til alle journalister på de store aviser og tv-kanaler.

Forbrugerprogrammet Kontant på DR1 var de første der skrev tilbage, at de gerne ville med næste gang vi tog i lufthavnen for at oplyse omkring flypassagerrettigheder.

I de dage monitorerede vi alle afgange fra CPH for at se, om der var lange forsinkelser. Dette var en del af vores "boots on the ground" strategi, hvor vi tog rundt i forskellige lufthavne rundt omkring i Europa og USA og ventede ved gaten på de flypassagerer, der havde krav på kompensation pga. lange forsinkelser.

Loven siger faktisk, at det er flyselskabernes egen pligt at informere deres kunder omkring deres rettigheder, men vi vidste godt at 90% af alle flyselskaber tilbageholdte denne information eller direkte vildledte passagererne med forkerte oplysninger.

En dag mens vi sad på kontoret, så vi pludselig en afgang til London med SAS, der var 3 timer forsinket.

Vi skyndte os at ringe til DR1 og indenfor en time var vi samt TV hold på vej til Kastrup. Min co-founder og jeg købte billetter på vejen, så vi kunne komme ind på den anden side af security.

Vi løb gennem lufthavnen og nåede gaten, hvor de mange passagerer havde siddet i 3 timer og ventet.

Mens TV holdet filmede, delte vi business cards ud til alle passagerer og informerede dem om deres rettigheder og de 1.500 kr. som SAS skyldte dem.

Det var en fed fornemmelse!

Du kan se det hele her:

Kort efter passagerne havde boardet flyet, kom lufthavnspolitiet og smed os ud.

Efterfølgende blev vi også politianmeldt af Københavns Lufthavn, da lufthavnen er privat ejendom og vi havde ikke fået tilladelse til at reklamere for vores services.

Hellere bede om tilgivelse end tilladelse i begyndelsen af et startup.

Da Kontant blev vist på DR1 sad vi klar ved computeren og indenfor et par timer havde vi de første 3.000 kunder!

Det eneste vi havde betalt var to one-way billetter til London :)

Til at starte med er det ok for et startup at gøre ting som ikke er skalerbare. Boots on the ground var heller ikke skalerbar og vi endte med at droppe det.

MEN den gav os de første 1.000 kunder og det var startskuddet på vores service. Nu havde vi kunderne, hvis feedback vi skulle bruge til at bygge og konstant forbedre vores service, så vi en dag kunne blive verdens største.”

- Henrik Zillmer, Founder & Chairman hos Airhelp

Reshopper

Reshopper

“Vi havde absolut intet budget til marketing de første år, hvorfor vi var nødt til at finde måder, hvorpå vi kunne vækste organisk.

Og det lykkedes sådan set ret godt, idet vi formåede at vækste organisk til 100.000 brugere de første par år.

Efter vi havde bygget den første version af app’en, var vores go-to-market strategi egentlig ret simpel: PR skulle fungere som afsæt og dernæst skulle vores brugere hjælpe med den videre markedsføring. Den plan havde fungeret tidligere i forbindelse med et andet startup, jeg var medstifter af (singleplus.dk).

Jeg vidste, at PR er en joker - det kræver vedholdenhed, held og timing… men til gengæld er det ”gratis” og vildt EFFEKTIVT, når det lykkes.

Heldigvis kommer man langt med godt forarbejde i PR sammenhænge. Så sideløbende med udviklingen af app’en, begyndte vi at netværke i vildskab og allierede os strategisk med journalister, eksperter og andre gatekeepers, der kunne gavne os i forbindelse med lanceringen.

Inden vi lancerede officielt, indgik vi samarbejde med blandt andre Børn i Byen og Vores Børn. Disse kunne vi ydermere bruge som reference brands på forsiden af vores website.

Det var vigtigt for os, som ukendt brand at læne os op af nogle kendte brands, som dem i vores målgruppe kunne genkende og havde tillid til.

Den helt store udfordring for en to-sidet markedsplads som Reshopper er, at opnå kritisk masse på begge sider hurtigst muligt. For er der ingen sælgere, er der heller ingen købere - og så smutter folk igen.

Netop af den årsag, kunne vi IKKE gå ud til de store medier med det samme. Derfor delte vi lanceringen op i tre steps:

Step 1: Først tog vi fat i vores personlige netværk og skrev til venner, familie og netværk samt brugte vores egne websites som afsæt. På den måde sikrede vi os, at alt fungerede – og så kunne vennerne samtidig hjælpe med at oprette en hulens masse varer.

Her fik vi en del personlige anbefalinger, hvor det blev tydeligt, at når vi fik fat i en mor i en mødregruppe, så fortalte hun det til de andre i mødregruppen - og pludselig var der 6-7 nye brugere på Reshopper.

Som et helt nyt brand, var disse anbefalinger fra personlige netværk super vigtige for os, da det nedbrød den naturlige barriere for nye ting.

Step 2: Her gik vi i gang med en reel soft launch, hvor vi fik nogle nichemedier og samarbejdspartnere i vores netværk til at dele nyheden.

Step 3: Til sidst tog vi fat i de store medier som landsdækkende dagblade og tv.

… og det fungerede som det skulle: Mere end 30 nyhedsmedier og blogs omtalte app’en, blandt andre Politiken, Ekstra Bladet, Berlingske, Elektronista, etc.

Vi arbejdede også målrettet med at få eksperter og meningsdannere til at omtale os.

Fx fremtidsforsker Liselotte Lyngsø gav os flot omtale på Iværk&Vækst Messen 2013 og så var der en gravid miljøminister, der var lige i målgruppen på det tidspunkt, som vi mødtes med.

Tror ikke vi fik vildt mange brugere på de enkelte ekspert-relationer og de efterfølgende ekspertudtalelser, men det var med til at give en blåstempling af vores navn på et tidligt tidspunkt - og ikke mindst kan det bruges til at skabe buzz omkring produktet, der kunne signalere succes.

En af de mest effektive måde at få mange brugere på kort tid er landsdækkende TV. Det vidste vi fra vores tidligere startup. Så da vi havde været i alle nichemedierne og havde opnået kritisk masse i de største byer i Danmark, gik vi målrettet efter TV.

Og det store gennembrud fik vi, da vi kom i TV2 Go’morgen Danmark. Her fik vi ca 1,5 minuts rosende ord og snak om vores app - selvfølgelig fremført af en app ekspert og ikke os selv. Meget vigtig pointe.

Vi tør ikke tænke på, hvad det ville koste at købe sådan en reklame. Men det ved Den Blå Avis muligvis, for et par måneder efter vi havde lanceret, kom de blæsende med en landsdækkende TV-reklame-kampagne, der fokuserede direkte på børnesegmentet. Ikke super fedt, men det bremsede heldigvis ikke vores vækst. Tværtimod var det med til at blåstemple, at man kunne købe brugt børnetøj i en app.

De fire ting var essentielle for at nedbryde de initielle barrierer for et nyt brand og skaffede os de første 1.000 brugere forholdsvis hurtigt.

Afslutningsvis vil jeg lige understrege, at hvis du ikke har fokus på at skabe en fantastisk brugeroplevelse samt forstår at bygge en god app med løbende feedback fra brugerne, så kommer du heller ikke ret langt med PR. De ting hænger uløseligt sammen. Så sørg for at have de vildeste tekniske co-founders med ombord til at eksekvere på den del.”

- Nicolai Danmark Johannesen, Co-founder & CEO hos Reshopper

Tax Helper

TaxHelper

Da vi lancerede og da det var skattesæson, var PR en enormt vigtig del af vores go-to-market strategi, fordi det både giver en bred eksponering og en stor troværdighed.

Særligt det sidste er enormt vigtigt for en fintech startup som os, da servicen er helt ny og vi arbejder med meget personlige/følsomme oplysninger om folks skat.

Derudover lavede vi en del samarbejder med bl.a. Female Invest, Happy Helper og a-kassen Ase. Her kunne vi nå ud til en stor volumen til billige penge - særligt fordi det meste var baseret på kommission, hvilket er en klar fordel i forhold til klassisk købt marketing.

Samtidig giver disse samarbejder en øget troværdig, som nævnt er særligt vigtig for os.

Den tredje ting vi fokuserede på, var den klassiske vej at skubbe sit budskab ud via Facebook og Instagram. Det fungerede særligt godt for os, når PR og samarbejderne kørte samtidigt - fx er vores Facebook omkostninger halveret nu hvor Her Går Det Godt kører.”

- Aske Buemann, CEO & Co-founder hos Tax Helper

Podimo

Podimo

“Lanceringen i Danmark var i høj grad drevet af interesse fra medierne omkring Morten Strunges næste projekt og konceptet omkring introduktionen af en betalt podcast-tjeneste.

Vi fik tidlig og god pressedækning (gennemsnitligt en historie hver anden måned op til launch), og vores launch strategi blev derfor bygget op omkring pressens villighed til at skrive om os.

Vi vidste, at vi skulle stille med et massivt indholdskatalog, for ikke at skuffe fra starten. Derfor satsede vi på at få relativt store navne på plakaten, hvilket vi også teasede i nogle planlagte pressemeddelelser i god tid inden vores launch.

For at høste denne opmærksomhed og konvertere den til growth, byggede vi en dummy hjemmeside, hvor man kunne skrive sig op til pre-launch: “Vær blandt de første til at lytte på Podimo og få et godt tilbud, når vi går i luften”.

Vi brugte vores voksende podcaster-netværk til at drive opmærksomhed på SoMe (egne og deres) og skabte med stor succes et meme (grøn baggrund + creator i sjov situation), som blev brugt og cirkuleret så meget, at det efter launch også blev samlet op af Natholdet og brugt i en sketch. (Se ovenfor)

Vi stimulerede yderligere ved at lave konkurrencer (e.g. vind et headset) på SoMe samt en countdown op til launch med ekstra fokus på det gode tilbud man kunne få via pre-sign up.

Op til lancering fik vi således samlet over 20.000 emailadresser og da lanceringsdagen - tirsdag d. 17. september 2019 - var slut, havde vi nået vores intake target for resten af året!”

- Jeff Aksengor, Director of Growth hos Podimo

RaskRask

RaskRask

“Hos RaskRask har vi behandlet hver eneste kunde, som var det den eneste kunde. Det kan lyde banalt, men for consumer apps i vækst kan den gode relation hurtigt blive glemt i skalering og automatisering.

Derfor har relationen til kunder og fagpersoner altid været en kerneværdi på lige fod med troværdighed, gennemsigtighed og frihed til at praktisere sit fag. Glade og motiverede fagpersoner yder som regel en bedre service. Det skaber glade kunder, som deler deres oplevelse med andre.

For os har det været en afgørende faktor for at nå de første 1.000 kunder - og de første 10.000 for den sags skyld.

Samtidig har vi arbejdet aktivt med PR og haft held i de lokale medier, som ofte har givet omtale i forbindelse med nystartede fagpersoner i området.

Vi har sørget for at være tilstede på Google på de rette søgeord. Vi har mindet besøgende om vores tilstedeværelse med remarketing ads.

Og så har vi plejet nye kunder med automatiserede nyhedsbreve, gode tilbud og et top dedikeret kundeserviceteam.

Bag kulissen har vi arbejdet systematisk med teknisk såvel som content baseret SEO.”

- Albert Kirk Iversen, CEO & Founder hos RaskRask

Tobi

Tobi

“Vi fik idéen til Tobi i efteråret 2016, men gik først i markedet i marts 2021 på grund af nødvendige tilladelser, samarbejder, etc. som det kræver for en FinTech virksomhed som os.

Der gik altså mere end 4 år fra de første tanker til vi kunne hjælpe børnefamilier. I den periode har vi været meget bevidste om at bruge tiden på henholdsvis at skabe troværdighed og opmærksomhed om Tobi.

Vi er et selvstændigt consumer brand, der ikke samarbejder med en bank. Det betyder at vi ikke kan kapitalisere på vores samarbejdspartners brand og distribution til at skabe troværdighed og give os en god start.

Derfor har vores fokus været på selv at tage ejerskab på positionen ‘børns langsigtede opsparing’.

Det store gennembrud kom i foråret 2019, da vi udgav bogen "Den lille guide til børns opsparing" på Forlaget Penge. Bogen kommer senere i år i 3. udgave.

Dét at udgive en bog er i sig selv ikke revolutionerende, men det har givet os pondus i dialogerne omkring emnet, da de færreste kan sige de har brugt så meget tid på ét emne (og så mange dialoger med Skattestyrelsen...).

Bogen blev således adgangsbillet til deltagelse i diverse radioprogrammer som f.eks. Millionærklubben og Overskud på Radio4 samt indtil flere podcasts og webinarer.

Dette opbyggede både troværdighed og opmærksomhed om ikke kun bogen, men også Tobi (uden et dedikeret marketing spend). Vi viser nemlig i bogen (og de mange steder vi taler om den) hvordan man selv kan spare op og investere på vegne af sine børn.

Da bogen er på 175 sider viser det sig for mange også at være mere komplekst med investering og skatteregler end man selv ønsker i en travl hverdag som børnefamilie og her bliver Tobi så løsningen.

Opmærksomheden har vi igennem årene målt i form af primært tilmeldinger til vores venteliste på vores website, hvor vi endte med at have mere end 2.600 forældre svarende til mere end 4.500 børn.

Da vi var klar til at gå i markedet, brugte vi ventelisten til at invitere ombord i kronologisk rækkefølge. De første sign-ups var fra april 2017, så mange havde med rette heldigvis fundet andre løsninger - men i takt med vi nærmede os nutiden, så vi en rigtig god traction.

Således har næsten 25% af ventelisten indtil nu oprettet sig som forældre og mere end 10% har været hele oprettelses-flowet igennem og er blevet kunder. Vi arbejder fortsat med at hjælpe endnu flere fra listen godt ombord.

Efter i en måned at have inviteret folk fra ventelisten indenfor åbnede vi op for alle og har siden opnået nu mere end 1.000 forældre hvoraf ca. 500 har gennemført det fulde flow og er blevet kunder. Dette svarer til en konverteringsrate på ca. 50% fra bruger til kunde. Da hver familie i gennemsnit har mere end ét barn, gør det også at vi meget snart runder 1.000 børn.

- Jacob Munk-Stander, Co-founder & CEO hos Tobi

Undo

Undo

“Første 500 kunder: Hårdt, grindy, "no-pride"-work. Aka pitche til startup events, overtale folk (ofte in-person).

For eksempel gik jeg meget uglamourøst rundt på Vesterbro om aftenen og antastede folk, der ventede på deres pizza på Itsi Bitsi og overtalte dem til at prøve app’en 😅

Det var first-mover typer, der syntes tech’en var fed. Og det tog lang tid.

500-5000 kunder: Influencere, podcastsponsorering og PR - alt sammen fuelled med paid advertising på FB og Instagram. Det gav en god bølge af organisk influx også (nok 30%). Og det gik hurtigt.

Det var helt klart vores skarpe og rebelske brand der gjorde at vi kunne få PR og store influencere på.

Og i forhold til branding havde vi nogle ret vilde annoncer i starten. Fx denne her video:

Vi lavede den med et mikroskopisk budget og jeg havde den altid med ude, når jeg pitchede. Inden jeg gik på scenen, bad jeg altid lydmændende om at skrue helt op for lyden, så alle dem der var til den finanskonference (eller hvad det nu var) blev blæst totalt igennem 😆

- Sophie M. Bohr Grønbæk, CEO & Co-founder hos Undo

Vivino

Vivino

“Verden var anderledes dengang, vi byggede den første app. Bare det at være i App Store kom der for eksempel en lille smule downloads fra. Det er jeg ikke sikker på, der gør længere.

Noget af det der fungerede rigtig godt for os, var PR. De fleste tænker, at nu skal de bare i TechCrunch eller et andet stort medie, men chancen for at komme i er bare super lille.

Så det vi gjorde i stedet var, at fokusere på nogle meget små nichemedier og prøvede at komme i kontakt med dem. Det smarte her er, at du rammer lige præcis dem, du gerne vil og ingen andre henvender sig til disse nichemedier, fordi alle prøver at ramme TechCrunch, etc.

I starten har man ikke nødvendigvis brug for et stort reach, men derimod at få bolden til at rulle.

Jeg var så heldig at ramme en lille Android blog (det havde man åbenbart dengang), hvor jeg hev fat i dem og sagde “Hey, vi er ved at bygge den her første type vin app til Android” - og så skrev de om det.

To uger efter havde LifeHackers set historien og boom, så var vi på den store scene.

Udover det brugte vi også penge på sociale medier, men vi havde jo ikke rigtigt nogle muskler dengang. Men det vigtige for os var også at få 5-10 brugere ind om dagen, så på den måde var det en god kanal for os.

Vi brugte selvfølgelig også vores egne netværk, hvilket gav mening idet det jo er et consumer produkt. Man skal dog passe lidt på med at lytte for meget til dem, fordi der kan være en tendens til at de er mere positive over for produktet, når du kender vedkommende der laver det.

Vi gjorde også brug af super long-tailed SEO, hvor vi fik volumen på nogle meget smalle ting. Så hvis du bygger noget content på noget meget smalt, kan du rent faktisk vinde det.

I vores tilfælde var det de her vine, som ingen andre havde rated nogen steder på noget tidspunkt. Der lavede vi content, hvor der pludselig var billeder og tekst om de vine.

Noget andet vi gjorde, som virkede overraskende godt var, at vi lavede en konkurrence. Formålet var primært at opbygge en masse data, men det gav også pote på vores brugerbase.

Kort sagt fik vi folk til at tage billeder af en masse vin labels, som vi kunne bruge til at udvikle vores produkt. Her kunne man så vinde en lækker proptrækker fra Laquiolle.”

- Heini Zachariassen, CEO & Founder hos Vivino (tjek hans YouTube kanal Raw Startup ud - den er fyldt med guldkorn)

Barry

Barry

“Vi startede i sin tid med den klassiske pre sign-up på en simpel landingsside, hvor man kunne signe op til early bird access. Gjorde man det, kunne man få abonnementet til 19 kr. og få strøm til indkøbspris.

Det gav os 4.000 pre sign-ups, hvor mange af dem ventede 4-6 måneder på at app’en blev klar.

Da app’en var klar til lancering, fik vi 900 betalende kunder efter de første 2-3 emails og de sidste 100 kom drypvis fra den fjerde email.

Derfor tænker jeg det spændende her er, hvordan vi bar os ad med at få de 4.000 sign-ups på vores venteliste og holde dem engagerede til køb efter de 4-6 måneder.

Heldigvis havde vi fra start fornuftig funding, hvilket gjorde, vi i højere grad kunne tillade os at bruge nogle penge.

Det første vi gjorde var, at hive fat i PR bureauet Copus, der hjalp med alt fra vores samfundsorienterede kernefortælling til at plante historierne de rigtige steder. Vi havde meget fokus på den grønne energi og den klassiske challenger historie til early adopters.

Vores PR fokus var her primært niche og startup medier.

Derudover brugte vi også en del penge på paid social, som klart har været en af de største bidragsydere til de 4.000 pre-sign ups.

Ved siden af PR og paid social, prøvede vi at komme ud på så mange speaking engagements som muligt - altså ud at tale på forskellige events i den virkelige fysiske verden.

Men én ting er at få alle de her pre-sign ups, noget andet er at holde dem engagerede - for som sagt skulle mange af dem vente 4-6 måneder, før app’en var klar.

Derfor introducerede vi ret hurtigt vores Facebook community Barry Playground, hvor interesserede pre-sign ups kunne være med til at definere produktet undervejs i udviklingen.

Det fungerede virkelig godt og havde stor indvirkning på, at vi med nogle ganske få emails, kunne få de første 1.000 betalende kunder ombord ved lanceringen!

Siden har det vist sig, at Danmark virkelig var et godt marked for os at lancere i. Danskerne viste os en kæmpe tillid fra starten og var super forstående hele vejen igennem processen. De fleste ventede jo 4-6 måneder og den første version af app’en var en ret skrabet løsning. Og så var alle bare klar på at skifte selskab med det samme.

Vi blev positivt overraskede over, hvor mange fede early adopters der er i Danmark! Vi er pt. ved at indtage Frankrig og der må vi bare erkende, at folk er noget mere skeptiske over for den her nye løsning i markedet.”

- Christophe Lephilibert, CMO / Head of Growth hos Barry

Happy Helper

Happy Helper

“I midt 2016 lancerede vi første version af vores platform. På Happy Helper kan du, helt enkelt, finde og booke rengøringshjælp.

Det er vigtigt at forstå, at vi hos Happy Helper har 2 slags brugere, dermed er vi en tosidet platform. “Helpers” som gør rent og “Bookers” som får udført rengøring.

I månederne (ca. 5 måneder) op til vi åbnede platformen for “bookers”, startede vi ud med lavt budget på facebook lead ads. Hver helper-lead fik en mail med link til oprettelse af profil. Efter de havde oprettet sig, kaldte vi ALLE ind til et personlig møde, hvor vi i detaljer forklarede konceptet og hvordan man brugte platformen.

Synkront med lead-ads, hang vi plakater op på ALLE uddannelsesinstitutionerne i københavnsområdet. På Plakaterne stod der “Tjen 150 kr i timen og vær din egen chef”.

Derudover delte vi meget aggressivt indhold i flere forskellige facebook “job-søges” grupper, samt oprettede vores egen “studiejob søges” grupper, som hurtigt også fik traction. Godt lille hack - som vi brugte i flere år.

Min partner Dennis og jeg interviewede som nævnt de første 300 helpers personligt, noget som hverken var skalerbart eller muligt at opretholde på sigt.

Men på denne måde fik vi skabt en nær relation, gode erfaringer, feedback og sikrede et ensartet udtryk på platformen. Alle helpers fik en t-shirt, taget et profilbillede og udleveret chokolader med logo, de kunne ligge hos kunden på hovedpuden. Men denne nære relation var også med til de første helpers anbefalede os til deres venner og netværk - noget som gjorde en kæmpe forskel og gav virkelig god traction.

Oplevelsen for de første 1.000 kunder var enormt vigtig for os - det er den naturligvis stadig. Dog var det vigtigt for os med en masse early adopters, som gerne skulle ende ud i brandambassadører.

Da vi havde ca. 300 helpers godt onboardet og klar til at modtage bookinger, satte vi platformen live. Vi lavede en soft launch - ingen PR, facebook annoncering eller google. Vi udnyttede simpelthen bare vores netværk!

Vi fik venner, bekendte, familie og gamle kollegaer til at dele hjemmesiden på deres facebook profil. Vi var også så heldige at have venner med en større restaurantkæde, hvorpå vi fik lov at dele en fysisk rabatkode sammen med kvitteringen for maden. Dette tog ret hurtigt fart og fik en god reach.

Jeg kan kun anbefale denne approach - udnyt dit netværk og vær kreativ!

Vi ringede alle kunder op personligt og sikrede de havde verdens bedste oplevelse - det skal siges vi (Dennis og jeg) i den periode både fungerede som kundeservice, onboarding, marketing, IT projektledere, bogholderi, presseansvarlige og naturligvis “helpers”. Vi var hver eneste uge ude og gøre rent. Alt sammen for at skabe den bedste oplevelse, være helt nede i “snavset”, samt virkelig forstå ALLE problemstillinger og aspekter af vores forretning.

En lille detalje var at 30-40% af vores marketingbudget blev brugt i vores kundeservice. Retention var super key.

Efter de første “baby fejl” var klaret på platformen, fokuserede vi dernæst benhårdt på PR. En strategi vi havde god succes med. Dels fordi vinklen med familiefædre der starter et “rengøringsfirma” er komisk, men også fordi vi havde en god historie at fortælle og gjorde en forskel i hverdagen for mange familier.

Én god historie i diverse nyhedsmedier gav os meget trafik og dermed betalende kunder. Dette var langt billigere end Facebook og Google annoncering, samt gav et stort brandkendskab.

Målet var fra start at blive synonymet med rengøringshjælp, lidt som Just-eat blev det for takeaway!

Tilfældighed og held skal der naturligvis også til. Vi havde en god timing i markedet, men fik også et par offentligt kendte kunder, som heldigvis havde lyst at hjælpe os med lidt reklame. Én af dem var Emil Thorup, som var blandt vores aller første kunder.

Spørger du mig hvordan vi ville gøre i dag, ville planen nok være anderledes. Men mange af elementerne ville blive genbrugt, da de var både billige og effektive.”

- Jesper Tilsted Brok, Co-founder & CMO hos Happy Helper

2. Køb online annoncering

Vigtigt spørgsmål du bør stille dig selv: Kan jeg segmentere og målrette min målgruppe tilstrækkeligt til, at online annoncering giver mening?

Reflectly

Reflectly

“Efter vi havde konceptualiseret ideen en smule tilbage i december 2016, skulle vi selvfølgelig validere vores hypotese om den givne value proposition mod slutbrugerne.

Her sad vi og ville overordnet have svar på:

A) Er ideen med en intelligent dagbog overhovedet noget som brugerne ville synes om, givet at dagbogs formatet i klassisk forstand er noget meget privat. Altså, kunne vi få nogen til at skrive sig op til sådan et produkt;

… og ...

B) hvilket segment samt demografi ville i givet fald resonere bedst med denne value proposition.

Så jeg smed en utrolig simpel landing page sammen på et par timer, der udelukkende fremviste vores overordnede value proposition: “The World’s First Intelligent Journal”

Der var ingen produkt mockups, ingen dybdegående beskrivelser af fordele, ingen social proof - det var i sin enkelthed blot 1 titel med value proposition, 2 linjer med lidt yderligere forklaring omkring den value proposition og så en sign-up knap der ville give brugeren “early access”.

Vi valgte så herefter at investere omkring 30.000 kr. i Facebook ads. Vi gik strategisk til værks og testede forskellige demografier af for netop at se hvem hvilket segment der ville have den bedste konverteringsrate. (M/F 13-65+ alder blev testet).

Det viste sig i vores tilfælde, at vi fik utrolig god respons (sign-ups) fra kvinder i alderen 16-24. Dette segment kunne vi så yderligere udforske gennem tests baseret på geografi og kultur, for at se om der var forskel.

Men på meget kort tid (2 uger ca.) havde vi små 20.000 personer skrevet op på en venteliste til app’en.

Fordi vi netop ikke havde vist noget omkring produktet eller forklaret hvilke langsigtede fordele det kunne give (selvom der ligger meget forskning bag journaling og de positive effekter det har), kunne vi pludselig benytte disse 20.000 sign-ups til at forme produktet, allerede inden vi havde skrevet én enkelt linje produkt kode.

Så vi spurgte dem, hvad det var de tænkte produktet i sidste ende ville kunne gøre for dem og hvilke fordele de ville få ud af at bruge en “intelligent dagbog”. Derigennem kunne vi så udlede hvilke problemer brugerne i netop dette segment sad med og effektivt reverse-engineer en løsning til netop disse problemer, hvis vores koncept ikke var dækkende nok i forvejen 😊

I sidste ende blev der udtrukket omkring 2.000 personer fra den liste, som vi havde et tæt beta-testing forløb med samt direkte interview-baserede feedback runder.

Siden da har vi skaleret biksen til +12 millioner brugere hele verden over samt tilføjet yderligere vertikaler i form af nye apps 🚀

- Jacob Harboe Kristensen, Co-founder & CPO hos Reflectly

Studybox

Studybox

“Vores målgruppe er faktisk ret veldefineret:

  • Vi ved præcist hvor mange der er fra Danmarks Statistik.
  • Vi ved, hvilke uddannelser de læser.
  • Vi ved, hvor de samles offline (deres respektive campus’er).

Derfor havde vi i første omgang planlagt en masse offline events på en masse campus’er…

… men så ramte COVID-19! Og lige pludselig var de IKKE på campus længere, men sad derimod derhjemme.

Fordi de studerende generelt er en attraktiv målgruppe, som mange gerne vil have fat i, er sekretariaterne på campus meget opmærksomme på, at deres studerende ikke bliver bombarderet med reklamer (hvilket egentlig er ganske forståeligt).

Vi gik derfor med en ny taktik: at skabe et ambassadørkorps = 30 studerende fra de største byer / største UC-campus’er i Danmark.

Det bedste sted for os at finde ambassadørerne var helt klart Instagram, hvor vi kontaktede dem personligt. Via relevante hashtags og ved grave dybt, fandt vi nogle med et par tusinde følgere, som allerede havde en tendens til at snakke om deres studie.

Hele dialogen med de her micro influencers er totalt håndholdt via DMs. Det tager tid. Meget tid. Og meget fokus. Specielt fordi jeg ved slutningen af hvert semester skal skaffe nye ambassadører til semesteret efter, idet der jo er en naturlig udskiftning efterhånden som de bliver færdige med studiet.

Jeg sidder flere dage i træk og holder de her samtaler i gang via DMs på Instagram. Men det virker! Og giver samtidig et fantastisk indblik i de studerendes liv.

Alle vores ambassadører får gratis adgang til Studybox som betaling for samarbejdet.

Faktisk har ambassadørerne en dobbelt-rolle for os: De var de første brugere, som blev meget grundigt onboardet og fungerer derfor også som en slags superbrugere ude på studiestederne, hvor deres medstuderende kan få hjælp af dem til at bruge Studybox.

Derudover har vi via vores ambassadører også fået retmæssig adgang til en masse Facebook grupper, hvor de studerende på tværs af årgange, studieretninger, etc. udveksler erfaringer, noter, tips og bogsalg.

Normalt kan det være lidt bøvlet med markedsføringsloven at poste i disse grupper. Derfor lavede vi content, som vores ambassadører lovligt kunne dele i grupperne (selvfølgelig med fuld disclosure og overholdelse af gruppereglerne - aldrig gå på kompromis med troværdigheden af dit brand!).

Det fungerede super godt for os, hvor vi meget målrettet kunne ramme målgruppen på et tidspunkt, hvor de er åbne for input. For eksempel når gruppemedlemmer efterspurgte brugte bøger (eller pirat-PDF’er), kvitterede vores ambassadører med eksempelvis et link til bogen på Studybox.

Vi prioriterer samtidig en andel af vores budget på Paid Social. Egentlig ikke for direkte konvertering, men vi oplever, at de bliver mere bekendte med vores brand og dermed mere trygge ved at bruge os. Paid Search er også en vigtig kanal for os, da det at søge efter studiebøger ofte er en meget målrettet handling.

Grunden til den her troværdighed er så vigtig for os, er fordi studerende ikke impulsivt investerer i et nyt koncept for studiebøger, da køb af studiebøger har foregået på samme måde i utroligt mange år og er behæftet med en stor grad af ”plejer = trygt”. Studiebøger er en stor del af budgettet for studerende og derfor noget der overvejes nøje. Der skal noget peer-to-peer proof på bordet, før de tør kaste sig ud i det.

Faktisk er vores ambassadører blevet så glade for Studybox, at de uopfordret laver opslag om os på de sociale medier, som vi kan dele videre på vores egne SoMe kanaler.

At anskaffe sig studiebøger er en meget bevidst handling nogle få gange om året. Derfor spiller paid search på bøgernes titler også helt central rolle på tværs af landet.

Sidst men ikke mindst udgiver vi en podcast i samarbejde med Heartbeats. Her inviterer vi spændende personligheder i studiet, hvor vi taler om relevante emner for målgruppen – alt det der fylder i studietiden, som man ikke kan læse sig til i en bog. Vi har haft alt fra Lord Siva til Olivia Salo og Emil Lange med, hvor de snakker om svære følelser og angst, karrieredrømme, venskaber, festkultur og livet med sociale medier

Det er tænkt som en lækker giveaway til alle, der har lyst til at lytte med. Vi håber det planter et frø om, at Studybox er et trygt brand.”

- Anne Sofie Cramer Rasmussen, Marketing Project Manager hos Studybox

Tax Helper

“... Den tredje ting vi fokuserede på, var den klassiske vej at skubbe sit budskab ud via Facebook og Instagram. Det fungerede særligt godt for os, når PR og samarbejderne kørte samtidigt - fx er vores Facebook omkostninger halveret nu hvor HGDG kører.”

[Læs hele Tax Helpers historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Aske Buemann, CEO & Co-founder hos Tax Helper

RaskRask

“[...] Vi har sørget for at være tilstede på Google på de rette søgeord. Vi har mindet besøgende om vores tilstedeværelse med remarketing ads [...]”

[Læs hele RaskRasks historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Albert Kirk Iversen, CEO & Founder hos RaskRask

Undo

“[...] 500-5000 kunder: Influencere, podcastsponsorering og PR - alt sammen fuelled med paid advertising på FB og Instagram. Det gav en god bølge af organisk influx også (nok 30%). Og det gik hurtigt [...]

[Læs hele Undos historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Sophie M. Bohr Grønbæk, CEO & Co-founder hos Undo

Vivino

“[...] Udover det brugte vi også penge på sociale medier, men vi havde jo ikke rigtigt nogle muskler dengang. Men det vigtige for os var også at få 5-10 brugere ind om dagen, så på den måde var det en god kanal for os [...]”

[Læs hele Vivinos historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Heini Zachariassen, CEO & Founder hos Vivino (tjek hans YouTube kanal Raw Startup ud)

Barry

“[...] Derudover brugte vi også en del penge på paid social, som klart har været en af de største bidragsydere til de 4.000 pre-sign ups [...]”

[Læs hele Barrys historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Christophe Lephilibert, CMO / Head of Growth hos Barry

3. Find dine brugere offline

Vigtigt spørgsmål du bør stille dig selv: Hvem er din tidlige målgruppe og hvor samles de i øjeblikket offline?

Artland

Artland

“Da vi startede Artland, var det en meget analog kunstbranche - der var ikke mange der fandt eller købte kunst digitalt.

Derudover var vores målgruppe til at starte med en niche - samlere, kunstelskere og gallerier - som var svære at segmentere og ramme gennem målrettet annoncering eller lignende.

Heldigvis for os er messer kunstbranchens svar på festivaler. Her samles alle - sælgere såvel som købere - og har en fest.

Derfor tog vi på alle de messer, vi kunne komme til - enten gennem partnerskabsaftaler, hvor vi kunne få en stand og dele flyers ud (meget old school, men det virkede) eller ved at tage meget farverige t-shirts på og agere fotoservice for de besøgende (lidt ligesom DKBN for dem som kan huske det), som vi så kunne komme i snak med og få til at downloade app’en.

På den måde fik vi rimelig hurtigt de første 1000 brugere (og flere til).”

- Mattis Curth, CEO & Co-founder hos Artland

Airhelp

“[...] I de dage monitorerede vi alle afgange fra CPH for at se, om der var lange forsinkelser. Dette var en del af vores "boots on the ground" strategi, hvor vi tog rundt i forskellige lufthavne rundt omkring i Europa og USA og ventede ved gaten på de flypassagerer, der havde krav på kompensation pga. lange forsinkelser [...]”

[Læs hele Airhelps historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Henrik Zillmer, Founder & Chairman hos Airhelp

Plant Jammer

Plant Jammer

Vi tog på madspildsevents som 'Foodsharing Copenhagen', 'Technosuppe', og præsenterede på gymnasier, etc.

Derudover lavede vi madlavningsevents, hvor vi så, hvordan folk brugte vores app. Det skabte værdifulde læringer om, hvordan deltagerne brugte app’en samt skabte nogle super stærke ambassadører, der hjalp os med at sprede ordet.

Efter hvert event bad vi alle deltagerne om at dele deres  ret med #PlantJammer. Og da 50% gjorde det, gik det ret stærkt med væksten der fra.”

- Michael Haase, CEO & Founder hos Plant Jammer

Undo

“[...] Første 500 kunder: Hårdt, grindy, "no-pride"-work. Aka pitche til startup events, overtale folk (ofte in-person).

For eksempel gik jeg meget uglamourøst rundt på Vesterbro om aftenen og antastede folk der ventede på deres pizza på Itsi Bitsi og overtalte dem til at prøve app’en 😅

Det var first-mover typer, der syntes techen var fed. Og det tog lang tid [...]”

[Læs hele Undos historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Sophie M. Bohr Grønbæk, CEO & Co-founder hos Undo

Barry

“[...] Ved siden af PR og paid social, prøvede vi at komme ud på så mange speaking engagements som muligt - altså ud at tale på forskellige events i den virkelige fysiske verden [...]”

[Læs hele Barrys historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Christophe Lephilibert, CMO / Head of Growth hos Barry

Happy Helper

“[...] Synkront med lead-ads, hang vi plakater op på ALLE uddannelsesinstitutionerne i københavnsområdet. På Plakaterne stod der “Tjen 150 kr i timen og vær din egen chef”. Derudover delte vi meget aggressivt indhold i flere forskellige facebook “job-søges” grupper, samt oprettede vores egen “studiejob søges” grupper, som hurtigt også fik traction. Godt lille hack - som vi brugte i flere år.

Min partner Dennis og jeg interviewede som nævnt de første 300 helpers personligt, noget som hverken var skalerbart eller muligt at opretholde på sigt.

Men på denne måde fik vi skabt en nær relation, gode erfaringer, feedback og sikrede et ensartet udtryk på platformen. Alle helpers fik en t-shirt, taget et profilbillede og udleveret chokolader med logo, de kunne ligge hos kunden på hovedpuden. Men denne nære relation var også med til de første helpers anbefalede os til deres venner og netværk - noget som gjorde en kæmpe forskel og gav virkelig god traction.

Oplevelsen for de første 1.000 kunder var enormt vigtig for os - det er den naturligvis stadig. Dog var det vigtigt for os med en masse early adopters, som gerne skulle ende ud i brandambassadører [...]”

[Læs hele Happy Helpers historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Jesper Tilsted Brok, Co-founder & CMO hos Happy Helper

4. Brug influencers

Vigtigt spørgsmål du bør stille dig selv: Hvem er influencere i din målgruppe og hvordan kan du få dem til at tale om dit produkt?

Plant Jammer

“[...] Derudover lavede vi madlavningsevents, hvor vi så, hvordan folk brugte vores app. Det skabte værdifulde læringer om, hvordan deltagerne brugte app’en samt skabte nogle super stærke ambassadører, der hjalp os med at sprede ordet.

Efter hvert event bad vi alle deltagerne om at dele deres ret med #PlantJammer. Og da 50% gjorde det, gik det ret stærkt med væksten der fra [...]”

[Læs hele Plant Jammers  historie under afsnittet ‘3. Find dine brugere offline’’]

- Michael Haase, CEO & Founder hos Plant Jammer

Podimo

Podimo

“[...] Vi brugte vores voksende podcaster-netværk til at drive opmærksomhed på SoMe (egne og deres) og skabte med stor succes et meme (grøn baggrund + creator i sjov situation), som blev brugt og cirkuleret så meget, at det efter launch også blev samlet op af Natholdet og brugt i en sketch. (Se ovenfor) [...]”

[Læs hele Podimos historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Jeff Aksengor, Director of Growth hos Podimo

Studybox

“[...] Vi gik derfor med en ny taktik: at skabe et ambassadørkorps = 30 studerende fra de største byer / største UC-campus’er i Danmark.

Det bedste sted for os at finde ambassadørerne var helt klart Instagram, hvor vi kontaktede dem personligt. Via relevante hashtags og ved grave dybt, fandt vi nogle med et par tusinde følgere, som allerede havde en tendens til at snakke om deres studie.

Hele dialogen med de her micro influencers er totalt håndholdt via DMs. Det tager tid. Meget tid. Og meget fokus. Specielt fordi jeg ved slutningen af hvert semester skal skaffe nye ambassadører til semesteret efter, idet der jo er en naturlig udskiftning efterhånden som de bliver færdige med studiet.

Jeg sidder flere dage i træk og holder de her samtaler i gang via DMs på Instagram. Men det virker! Og giver samtidig et fantastisk indblik i de studerendes liv.

Alle vores ambassadører får gratis adgang til Studybox som betaling for samarbejdet.

Faktisk har ambassadørerne en dobbelt-rolle for os: De var de første brugere, som blev meget grundigt onboardet og fungerer derfor også som en slags superbrugere ude på studiestederne, hvor deres medstuderende kan få hjælp af dem til at bruge Studybox.

Derudover har vi via vores ambassadører også fået retmæssig adgang til en masse Facebook grupper, hvor de studerende på tværs af årgange, studieretninger, etc. udveksler erfaringer, noter, tips og bogsalg. [...]”

[Læs hele Studybox’ historie under afsnittet ‘2. Køb online annoncering’]

- Anne Sofie Cramer Rasmussen, Marketing Project Manager hos Studybox

Undo

“[...] 500-5000 kunder: Influencere, podcastsponsorering og PR - alt sammen fuelled med paid advertising på FB og Instagram. Det gav en god bølge af organisk influx også (nok 30%). Og det gik hurtigt [...]

[Læs hele Undos historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Sophie M. Bohr Grønbæk, CEO & Co-founder hos Undo

Happy Helper

“[...] Tilfældighed og held skal der naturligvis også til. Vi havde en god timing i markedet, men fik også et par offentligt kendte kunder, som heldigvis havde lyst at hjælpe os med lidt reklame. Én af dem var Emil Thorup, som var blandt vores aller første kunder [...]”

[Læs hele Happy Helpers historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Jesper Tilsted Brok, Co-founder & CMO hos Happy Helper

Reshopper

“[...] Vi arbejdede også målrettet med at få eksperter og meningsdannere til at omtale os.

Fx fremtidsforsker Liselotte Lyngsø gav os flot omtale på Iværk&Vækst Messen 2013 og så var der en gravid miljøminister, der var lige i målgruppen på det tidspunkt, som vi mødtes med.

Tror ikke vi fik vildt mange brugere på de enkelte ekspert-relationer og de efterfølgende ekspertudtalelser, men det var med til at give en blåstempling af vores navn på et tidligt tidspunkt - og ikke mindst kan det bruges til at skabe buzz omkring produktet, der kunne signalere succes [...]”

[Læs hele Reshoppers historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Nicolai Danmark Johannesen, Co-founder & CEO hos Reshopper

5. Find dem i eksisterende communities

Vigtigt spørgsmål du bør stille dig selv: Hvem er din tidlige målgruppe og i hvilke eksisterende communities / platforme samles de i øjeblikket?

Spiir

Spiir

Vi lancerede Spiir i en lukket beta og vi anvendte sociale medier til at uddele beta-adgangskoder til alle som omtalte Spiir.

På den måde fik vi mere end 10.000 brugere på 3 måneder uden at bruge en krone på marketing.”

- Rune Mai, CEO & Co-founder hos Spiir

ShareWine

ShareWine

“Vi gjorde os først en del tanker om, hvad vi rent faktisk ville have ud af de første mange brugere.

For selvom vi havde en god markedsplads, hvor det hele rent faktisk fungerede, så var vi meget bevidste om, at vi skulle tiltrække nogle, som var vant til at handle vin på den her måde (auktion, red.).

Og så er det bare en lidt sjov branche, hvor vi var nødt til at starte med folk, der i forvejen stolede på os og som kendte os.

Derfor lavede vi en email template, som vi med lidt tilpasning sendte ud til vores egne netværk.

Det spændende ved det var, at netværkseffekten her ret hurtigt satte ind. For selvom en del sagde nej til at starte med, så kunne de jo se, at andre i deres netværk begyndte at bruge ShareWine - og så skulle de jo også selv være med.

På den måde fik vi de første 300-400 brugere på en måneds tid.

Derudover var der faktisk allerede nogle Facebook grupper, hvor man kørte vinauktioner på en lidt mere ustruktureret måde end på ShareWine. Men de fungerede fint.

Her begyndte vi at lave relevante opslag for dem i grupperne, hvilket stille og roligt gav flere brugere.

Vi var dog sindssygt heldige i forhold til timing her også. For relativt kort tid efter ShareWine gik rigtigt i luften, meldte Facebook ud, at de ville forbyde salg af alkohol på tværs af platformen og altså dermed også i grupperne.

Så med lidt held udefra, fik vi lige pludselig ret meget taletid i de her grupper.

Som sagt kom de første 400 brugere på ca. én måned, hvor de første 1.000 tog 6 måneder at få.”

- Mikkel Lomholt, CEO & Founder af ShareWine

Studybox

“[...] Derudover har vi via vores ambassadører også fået retmæssig adgang til en masse Facebook grupper, hvor de studerende på tværs af årgange, studieretninger, etc. udveksler erfaringer, noter, tips og bogsalg.

Normalt kan det være lidt bøvlet med markedsføringsloven at poste i disse grupper. Derfor lavede vi content, som vores ambassadører lovligt kunne dele i grupperne (selvfølgelig med fuld disclosure og overholdelse af gruppereglerne - aldrig gå på kompromis med troværdigheden af dit brand!).

Det fungerede super godt for os, hvor vi meget målrettet kunne ramme målgruppen på et tidspunkt, hvor de er åbne for input. For eksempel når gruppemedlemmer efterspurgte brugte bøger (eller pirat-PDF’er), kvitterede vores ambassadører med eksempelvis et link til bogen på Studybox. [...]”

[Læs hele Studybox’ historie under afsnittet ‘2. Køb online annoncering’]

- Anne Sofie Cramer Rasmussen, Marketing Project Manager hos Studybox

Happy Helper

“[...] Synkront med lead-ads, hang vi plakater op på ALLE uddannelsesinstitutionerne i københavnsområdet. På Plakaterne stod der “Tjen 150 kr i timen og vær din egen chef”.

Derudover delte vi meget aggressivt indhold i flere forskellige facebook “job-søges” grupper, samt oprettede vores egen “studiejob søges” grupper, som hurtigt også fik traction. Godt lille hack - som vi brugte i flere år [...]”

[Læs hele Happy Helpers historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Jesper Tilsted Brok, Co-founder & CMO hos Happy Helper

6. Brug dit eget netværk

Vigtigt spørgsmål du bør stille dig selv: Er nogle i dit netværk i målgruppen? I så fald, har du inviteret dem?

ShareWine

“[...] Og så er det bare en lidt sjov branche, hvor vi var nødt til at starte med folk, der i forvejen stolede på os og som kendte os.

Derfor lavede vi en email template, som vi med lidt tilpasning sendte ud til vores egne netværk.

Det spændende ved det var, at netværkseffekten her ret hurtigt satte ind. For selvom en del sagde nej til at starte med, så kunne de jo se, at andre i deres netværk begyndte at bruge ShareWine - og så skulle de jo også selv være med.

På den måde fik vi de første 300-400 brugere på en måneds tid [...]”

[Læs hele ShareWines historie under afsnittet ‘5. Find dem i eksisterende communities’’]

- Mikkel Lomholt, CEO & Founder af ShareWine

Reshopper

“[...] Step 1: Først tog vi fat i vores personlige netværk og skrev til venner, familie og netværk samt brugte vores egne websites som afsæt. På den måde sikrede vi os, at alt fungerede – og så kunne vennerne samtidig hjælpe med at oprette en hulens masse varer.

Her fik vi en del personlige anbefalinger, hvor det blev tydeligt, at når vi fik fat i en mor i en mødregruppe, så fortalte hun det til de andre i mødregruppen - og pludselig var der 6-7 nye brugere på Reshopper.

Som et helt nyt brand, var disse anbefalinger fra personlige netværk super vigtige for os, da det nedbrød den naturlige barriere for nye ting [...]”

[Læs hele Reshoppers historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Nicolai Danmark Johannesen, Co-founder & CEO hos Reshopper

Vivino

“[...] Vi brugte selvfølgelig også vores egne netværk, hvilket gav mening idet det jo er et consumer produkt. Man skal dog passe lidt på med at lytte for meget til dem, fordi der kan være en tendens til at de er mere positive over for produktet, når du kender vedkommende der laver det [...]”

[Læs hele Vivinos historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Heini Zachariassen, CEO & Founder hos Vivino (tjek hans YouTube kanal Raw Startup ud)

Happy Helper

“[...] Da vi havde ca. 300 helpers godt onboardet og klar til at modtage bookinger, satte vi platformen live. Vi lavede en soft launch - ingen PR, facebook annoncering eller google. Vi udnyttede simpelthen bare vores netværk!

Vi fik venner, bekendte, familie og gamle kollegaer til at dele hjemmesiden på deres facebook profil. Vi var også så heldige at have venner med en større restaurantkæde, hvorpå vi fik lov at dele en fysisk rabatkode sammen med kvitteringen for maden. Dette tog ret hurtigt fart og fik en god reach.

Jeg kan kun anbefale denne approach - udnyt dit netværk og vær kreativ! [...]”

[Læs hele Happy Helpers historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Jesper Tilsted Brok, Co-founder & CMO hos Happy Helper

7. Indgå strategiske partnerskaber / samarbejder

Vigtigt spørgsmål du bør stille dig selv: Er der nogle partnerskaber, hvor du kan skyde genvej til dine brugere?

DrugStars

DrugStars

DrugStars etablerede partnerskaber med patientforeninger, som gennem vores app kunne modtage donationer - det er blevet til næsten 4.000.000 kr. gennem tiden - og derfor anbefalede de DrugStars til alle deres medlemmer - det er der nu 140 patientforeninger der gør - her af 60 i Danmark.”

- Claus Møldrup, CEO & Founder hos DrugStars

Tax Helper

“[... ] Derudover lavede vi en del samarbejder med bl.a. Female Invest, Happy Helper og a-kassen Ase. Her kunne vi nå ud til en stor volumen til billige penge. Særligt fordi det meste var baseret på kommission, hvilket er en klar fordel i forhold til klassisk købt marketing.

Samtidig giver disse samarbejder en øget troværdig, som nævnt er særligt vigtig for os [...]”

[Læs hele Tax Helpers historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Aske Buemann, CEO & Co-founder hos Tax Helper

Reshopper

“[...] Inden vi lancerede officielt, indgik vi samarbejde med blandt andre Børn i Byen og Vores Børn. Disse kunne vi ydermere bruge som reference brands på forsiden af vores website.

Det var vigtigt for os, som ukendt brand at læne os op af nogle kendte brands, som dem i vores målgruppe kunne genkende og havde tillid til.

Step 2: Her gik vi i gang med en reel soft launch, hvor vi fik nogle nichemedier og samarbejdspartnere i vores netværk til at dele nyheden.  [...]

[Læs hele Reshoppers historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Nicolai Danmark Johannesen, Co-founder & CEO hos Reshopper

8. Byg et pre-launch community

Vigtigt spørgsmål du bør stille dig selv: Kan du bygge et community nu, du kan bruge senere?

GoLittle

GoLittle

Vi forsøgte at skabe et lille “community” inden lanceringen, hvor alle, der var interesserede, kunne følge med i udviklingen. Bl.a. lavede jeg en podcast, hvor alle kunne følge med i ups and downs (måske mest det sidste...) i opbygningen af virksomheden helt tæt på.

Den blev en ret stor succes og var et godt eksempel på, at man ikke skal være så bange for at lade andre kigge med bag kulisserne. Også i hjørnerne, hvor der ikke nødvendigvis er rent og pænt.

Ligesom vi en gang om ugen i månederne omkring lanceringen sendte live på Facebook, hvor alle interesserede kunne stille spørgsmål til udviklingen af app’en, virksomheden, podcasten m.m. En slags Clubhouse-format bare på Facebook Live.

Og så lavede vi en marathonsending på Facebook Live på lanceringsdagen. Udover en masse teknisk koks, som der jo på en eller anden måde skal være, så fik vi de første 1.000 brugere på første dag.

Det var mega fedt og kostede os ikke noget i ad spend. Alt var organisk.”

- Morten Resen, CEO & Founder af GoLittle

Barry

“[...] Men én ting er at få alle de her pre-sign ups, noget andet er at holde dem engagerede - for som sagt skulle mange af dem vente 4-6 måneder, før app’en var klar.

Derfor introducerede vi ret hurtigt vores Facebook community Barry Playground, hvor interesserede pre-sign ups kunne være med til at definere produktet undervejs i udviklingen.

Det fungerede virkelig godt og havde stor indvirkning på, at vi med nogle ganske få emails, kunne få de første 1.000 betalende kunder ombord ved lanceringen! [...]”

[Læs hele Barrys historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Christophe Lephilibert, CMO / Head of Growth hos Barry

Happy Helper

“[...] Derudover delte vi meget aggressivt indhold i flere forskellige facebook “job-søges” grupper, samt oprettede vores egen “studiejob søges” grupper, som hurtigt også fik traction. Godt lille hack - som vi brugte i flere år [...]”

[Læs hele Happy Helpers historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Jesper Tilsted Brok, Co-founder & CMO hos Happy Helper

9. Opbyg en venteliste

Vigtigt spørgsmål du bør stille dig selv: Lancerer du først dit produkt på et senere tidspunkt? Så giver en venteliste formentlig mening.

Reflectly

“[...] Men på meget kort tid (2 uger ca.) havde vi små 20.000 personer skrevet op på en venteliste til app’en.

Fordi vi netop ikke havde vist noget omkring produktet eller forklaret hvilke langsigtede fordele det kunne give (selvom der ligger meget forskning bag journaling og de positive effekter det har), kunne vi pludselig benytte disse 20.000 sign-ups til at forme produktet, allerede inden vi havde skrevet én enkelt linje produkt kode [...]”

[Læs hele Reflectlys historie under afsnittet ‘2. Køb annoncering online’]

- Jacob Harboe Kristensen, Co-founder & CPO hos Reflectly

Tobi

“ [...] Opmærksomheden har vi igennem årene målt i form af primært tilmeldinger til vores venteliste på vores website, hvor vi endte med at have mere end 2.600 forældre svarende til mere end 4.500 børn.

Da vi var klar til at gå i markedet, brugte vi ventelisten til at invitere ombord i kronologisk rækkefølge. De første sign-ups var fra april 2017, så mange havde med rette heldigvis fundet andre løsninger - men i takt med vi nærmede os nutiden, så vi en rigtig god traction.

[...]”

[Læs hele Tobis historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Jacob Munk-Stander, Co-founder & CEO hos Tobi

Barry

“[...] Vi startede i sin tid med den klassiske pre sign-up på en simpel landingsside, hvor man kunne signe op til early bird access. Gjorde man det, kunne man få abonnementet til 19 kr. og få strøm til indkøbspris.

Det gav os 4.000 pre sign-ups, hvor mange af dem ventede 4-6 måneder på at app’en blev klar.

Da app’en var klar til lancering, fik vi 900 betalende kunder efter de første 2-3 emails og de sidste 100 kom drypvis fra den fjerde email [...]”

[Læs hele Barrys historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Christophe Lephilibert, CMO / Head of Growth hos Barry

Podimo

“[...] Vi vidste at vi skulle stille med et massivt indholdskatalog for ikke at skuffe fra starten af. Derfor satsede vi på at få relativt store navne på plakaten, hvilket vi også teasede i nogle planlagte pressemeddelelser i god tid inden vores launch.

For at høste denne opmærksomhed og konvertere den til growth, byggede vi en dummy hjemmeside hvor man kunne skrive sig op til pre-launch: “Vær blandt de første til at lytte på Podimo og få et godt tilbud når vi går i luften.

[...]

Op til lancering fik vi således samlet over 20.000 emailadresser, og da lanceringsdagen - tirsdag d. 17. september 2019 - var slut, havde vi nået vores intake target for resten af året!”

[Læs hele Podimos historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Jeff Aksengor, Director of Growth hos Podimo

10. Andre strategier

Udgiv en bog: Tobi

Tobi: Børns opsparing

“ [...] Vi er et selvstændigt consumer brand, der ikke samarbejder med en bank. Det betyder at vi ikke kan kapitalisere på vores samarbejdspartners brand og distribution til at skabe troværdighed og give os en god start.

Derfor har vores fokus været på selv at tage ejerskab på positionen ‘børns langsigtede opsparing’.

Det store gennembrud kom i foråret 2019, da vi udgav bogen "Den lille guide til børns opsparing" på Forlaget Penge. Bogen kommer senere i år i 3. udgave.

Dét at udgive en bog er i sig selv ikke revolutionerende, men det har givet os pondus i dialogerne omkring emnet, da de færreste kan sige de har brugt så meget tid på ét emne (og så mange dialoger med Skattestyrelsen...).

Bogen blev således adgangsbillet til deltagelse i diverse radioprogrammer som f.eks. Millionærklubben og Overskud på Radio4 samt indtil flere podcasts og webinarer.

Dette opbyggede både troværdighed og opmærksomhed om ikke kun bogen, men også Tobi (uden et dedikeret marketing spend). Vi viser nemlig i bogen (og de mange steder vi taler om den) hvordan man selv kan spare op og investere på vegne af sine børn.

Da bogen er på 175 sider viser det sig for mange også at være mere komplekst med investering og skatteregler end man selv ønsker i en travl hverdag som børnefamilie og her bliver Tobi så løsningen.

Opmærksomheden har vi igennem årene målt i form af primært tilmeldinger til vores venteliste på vores website, hvor vi endte med at have mere end 2.600 forældre svarende til mere end 4.500 børn. [...]”

[Læs hele Tobis historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Jacob Munk-Stander, Co-founder & CEO hos Tobi

Lav en konkurrence: Vivino og Podimo

Vivino

“[...] Noget andet vi gjorde, som virkede overraskende godt var, at vi lavede en konkurrence. Formålet var primært at opbygge en masse data, men det gav også pote på vores brugerbase.

Kort sagt fik vi folk til at tage billeder af en masse vin labels, vi kunne bruge til at udvikle vores produkt. Her kunne man så vinde en lækker proptrækker fra Laquiolle.”

[Læs hele Vivinos historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Heini Zachariassen, CEO & Founder hos Vivino (tjek hans YouTube kanal Raw Startup ud)‍

Podimo

“[...] Vi stimulerede yderligere ved at lave konkurrencer (e.g. vind et headset) på SoMe samt en countdown op til launch med ekstra fokus på det gode tilbud man kunne få via pre-signup [...]”

[Læs hele Podimos historie under afsnittet ‘1. Få PR’]

- Jeff Aksengor, Director of Growth hos Podimo

11. Opsummering

Top 9 strategier til at finde dine første 1.000 brugere:

  1. Få PR
  2. Køb online annoncering
  3. Find dine brugere offline
  4. Brug influencers
  5. Find brugerne i eksisterende communities
  6. Brug dit eget netværk
  7. Indgå strategiske partnerskaber
  8. Byg et pre-launch community
  9. Opbyg en venteliste

Vigtigste spørgsmål du bør stille dig selv:

  1. Hvad er en unik, overbevisende og ny historie, du kan pitche til pressen?
  2. Kan jeg segmentere og målrette min målgruppe tilstrækkeligt til, at online annoncering giver mening?
  3. Hvem er din tidlige målgruppe og hvor samles de i øjeblikket offline?
  4. Hvem er influencere i din målgruppe og hvordan kan du få dem til at tale om dit produkt?
  5. Hvem er din tidlige målgruppe og i hvilke eksisterende communities / platforme samles de i øjeblikket?
  6. Er nogle i dit netværk i målgruppen? I så fald, har du inviteret dem?
  7. Er der nogle partnerskaber, hvor du kan skyde genvej til dine brugere?
  8. Kan du bygge et community nu, du kan bruge senere?
  9. Lancerer du først dit produkt på et senere tidspunkt? Så giver en venteliste formentlig mening.

Det var det for denne gang! Jeg håber, du kunne bruge det og har fået noget inspiration til, hvordan du kan få brugere / kunder i butikken 😊

Tag endelig fat i mig, hvis du har nogle gode historier, feedback eller indsigter du vil dele.