De mest effektive GTM kanaler for B2B tech i 2026

👋 Hej, jeg hedder Thomas og velkommen til mit newsletter 🤩 Her skriver jeg om at bygge, vækste og skalere danske B2B tech startups 🌱 ... og det er 100% gratis 😉
Hvad er de mest effektive GTM kanaler for B2B tech i 2026?
Der sker så ufatteligt meget i B2B tech for tiden: De GTM kanaler der var effektive i går, er det ikke i morgen og AI buldrer afsted i alle afskygninger.
Derfor kan det være svært at finde hoved og hale i, hvilke GTM kanaler man bør investere i.
Så for at forstå hvad der reelt virker for danske B2B tech startups / scaleups, har jeg de seneste måneder interviewet 37 danske B2B tech founders og spurgt dem om følgende:
- Hvilke Go-To-Market kanaler har været mest effektive for jer de seneste 12 mdr.?
- Hvilke Go-To-Market kanaler forventer I at fokusere på de næste 12 mdr.?
Og baseret på den research har jeg ydmygt forsøgt at strikke noget handlingsorienteret sammen til dig, som du rent faktisk kan bruge til noget 🤜🤛
Her en kort opsummering over de mest effektive GTM kanaler de seneste 12 mdr.:

Som du kan se, er outbound nummer ét tæt fulgt af paid digital og founder-led marketing. Men når vi dykker ned i det, er det interessant at se, hvordan founder-led marketing og outbound går hånd i hånd og hvordan billedet skifter med kundesegmentet: Små kunder kan købes med annoncer, mens enterprise-kunder skal fortjenes. Og så er LinkedIn den platform, flest nævner - men ikke på grund af annoncerne.
I denne artikel dykker jeg ned i key takeaways omkring de mest effektive GTM kanaler de seneste 12 mdr. Og i næste uges artikel dykker jeg ned i key takeaways i forhold til hvilke GTM kanaler de forventer at investere i de næste 12 mdr.
Artiklen er altså baseret på first-hand erfaringer fra 37 danske B2B tech founders, der generøst har delt ud af deres erfaringer. Derfor vil jeg gerne bruge ét minut på at takke alle dem, der har bidraget til artiklen: Alexander Augustesen fra Zuuvi, Allan Mørch fra AskCody, Anders Eiler fra Herodesk, Anders Goosmann fra Prowi, Anders Haugbølle Thomsen fra SlideHub, Andreas Nielsen fra Confect, Bo Møller fra Alunta, Boligforeningsweb, IDguard & PingPuffin, Brian Jakobsen fra Customers 1st, Christian Alexander Endresen fra Float, Christian Blom fra Userlink, Christian Madsen fra Adtool, Christian Højbo Møller fra Zoios, Christian Thisted fra Keen, Elias Filt fra Pondus, Emil Knudsen fra Resos, Gustav Bang fra Complir, Jacob Graubaek Houlberg fra Evertrace, Jens Bjerregaard fra Tables.so, Jeppe Schytte-Hansen fra Omnidocs, Johannes Eyolf Aagaard fra .legal, Karsten Madsen fra Morningscore, Kevin Mørkvig Bjerring fra Atlas People, Lukas Gjetting fra Nordesk, Magnus Bruun Rasmussen fra Cernel, Malte Fanefjord fra Fenerum, Martin Folmer fra Propvision, Michael Blicher Sørensen fra Velatir, Rasmus Rowbotham fra Foundbase, René Nielsen fra Lumant, Rune Boye Knudsen fra Moxso, Sebastian Hørberg Thomsen fra WebContent, Stefan Overby Stamm fra Prduct.com, Søren Fuhr Forsingdal fra Serpier, Søren Guldager fra InMobile, Tim Lykke Myhrvold fra Waitly, Victor Ipsen Wolthers fra Vedio & Villads Leth fra Wilmo.
Tak til jer alle 🙏
Hvis du ellers er ved at være klar, så snup en kop kaffe og lad os dykke ned i det ☕️
Enjoy! 😎
Indholdsfortegnelse:
- Takeaway #1: De tre mest effektive GTM kanaler i 2026
- Takeaway #2: Founder-led marketing varmer op, outbound lukker
- Takeaway #3: Outbound og founder-led marketing er effektive på tværs - resten afhænger af kundesegment og stadie
- Takeaway #4: LinkedIn er den mest nævnte platform, men ikke på grund af annoncerne
- Opsummering
Takeaway #1: De tre mest effektive GTM kanaler i 2026
Outbound er den GTM kanal, flest nævner som værende mest effektiv de sidste 12 måneder (54%) tæt fulgt af paid digital (49%) og founder-led marketing (41%). Derefter er der et hul på 11%-point ned til partnerskaber og referrals (30%).
9 ud af 10 nævner mindst én af de tre primære GTM kanaler.
“Kold kanvas uden den fjerneste tvivl. Står for 95% af vores nye kunder. Derudover har vi fået lidt inbound henvendelser og enkelte kunder gennem netværk. Men det er telefonen, der driver væksten. Vi har dog heller ikke gjort nok for at skabe inbound...endnu ;)”
- Martin Folmer, CEO & Co-founder hos Propvision